Dette er Facebook-siden for operaforestillingen Lonely House. Så meget ensomhed, længsel og kærlighed! Forestillingen ”Lonely House” lader tre ensomme eksistenser mødes på en bar. De søger ind i sig selv, ud af sig selv, mod hinanden og fra hinanden, mens sjælen får stemme gennem sange, hovedsagelig med rødder i amerikansk klassisk musikkultur. Ind imellem tager de også fat i rene tekster som kom
mentar til deres situation, bl.a. med uddrag fra Marilyn Monroes digte og Edgar Lee Masters’ ”Spoon River”. Det er barsk, men også smukt, for gennem ensomhedens hus strømmer en flod af længsel efter fortryllelse og forløsning – ”magic”! Måske er livet ikke altid som drømmen, men musik og sang rummer jo i sig selv et håb om forandring. Så lad os mødes i baren og skåle med Gershwin, Weill, Barber, Stravinsky, Menotti, Bolcom, Previn, Adès and Bernstein! You’re not the only - one! Medvirkende: Helene Hvass Hansen, Helle Fabricius Grarup, Christian Damsgaard
Instruktion og dramaturgi: Katrin Weisser-Lodahl
og Mette Borg
Pianist: Rikke Sandberg