Trinitatis Kantori

Trinitatis Kantori Kammerkoret Trinitatis Kantori er et koncertkor med fast tilknytning til Trinitatis Kirke. Siden 2013 har Søren Christian Vestergaard stået i spidsen for koret.

Kammerkoret Trinitatis Kantori er et selvstændigt koncertkor med fast tilknytning til Christian IV’s gamle barokkirke, Trinitatis Kirke. Kantoriet blev stiftet i 1993 af dirigenten Per Enevold på opfordring af kirkens organist Inge Bønnerup. Kantoriet afholder især koncerter i Trinitatis Kirke og i Rundetårns smukke bibliotekssal, men også andre steder i både ind- og udland. Flere koncerter er ble

vet sendt af Danmarks Radio, senest Monteverdis Mariavesper i november 2015. Koret har deltaget i korfestivaler i Tjekkiet, Italien og Letland og været på turnéer i Tyskland, England og Japan. Ud over et righoldigt à capella-repertoire og værker for kor og orgel har Kantoriet opført en række af Bachs kantater samt nogle af musikhistoriens fineste og største korværker: Bachs Juleora¬torium, h-mol Messe, Matthæuspassion og Johannespassion, Monteverdis Mariavesper, Brahms’ Ein deutsches Requiem og Mozarts, Faurés og Verdis Requier - altsammen i samarbejde med pro¬fes¬sionelle solister og musikere. Herudover har Kantoriet indspillet i alt 10 cd’er, spændende fra både ny og gammel dansk kirkemusik og danske sange over kirkelig og verdslig musik af Brahms til Monteverdis Mariavesper og Bachs Juleoratorium. Kantoriets nuværende dirigent og kunstneriske leder Søren Christian Vestergaard har været organist i Trinitatis Kirke siden 2007 og har været med til at udvide og udvikle kirkens musikalske aktiviteter, bl.a. med større vægt på kormusik ved kirkens højtider og kantategudstjenester. Også før han overtog dirigentposten, havde Søren Christian et omfattende musikalsk samarbejde med Trinitatis Kantori, og han har akkompagneret koret under adskillige koncerter, indspillet CD'er, og deltaget på korets turnéer. Søren Christian Vestergaard er uddannet i 1993 med Kirkemusikalsk Diplomeksamen på Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg som elev af Sven Ingvart Mikkelsen og har studeret korledelse hos Søren K. Hansen. Dirigent:

Organist, Søren Christian Vestergaard

Jensløvs Tværvej 6, 3.tv.,
2920 Charlottenlund
Tlf.: 33 93 91 81
Mobil: 26 29 71 02

email: [email protected]


Formand:

Annegitte Hjort
Livjægergade 20, 3.tv
2100 København Ø
Tlf. 2062 1398

email: [email protected]

Vi glæder os til 14. december, hvor vi skal synge Praetorius' julemesse hjemme i Trinitatis Kirke. Publikum inviteres en...
27/10/2025

Vi glæder os til 14. december, hvor vi skal synge Praetorius' julemesse hjemme i Trinitatis Kirke. Publikum inviteres endda med på udvalgte satser, så vi sammen kan fylde kirken med stemningsfuld julemusik til højtiden. Køb din billet allerede nu. Det er ganske enkelt - du kan bruge QR-koden på det andet billede.

Oplev en julemesse af storslået renæssancemusik til december, når Trinitatis Kantori og Barokorkester  igen opfører Mich...
16/10/2025

Oplev en julemesse af storslået renæssancemusik til december, når Trinitatis Kantori og Barokorkester igen opfører Michael Praetorius' stemningsfulde julemusik. Vil man være lidt med selv, er der endda mulighed for at komme i god tid og fra sin plads synge med på udvalgte koralsatser. Det er 13. december i Nyborg i Vor Frue Kirke og 14. december i København i Trinitatis Kirke. Find billetter her : https://linktr.ee/trinitatiskantori

10/10/2025

Hvis du også skal ud og lufte kulturpasset i aften, kan du møde Trinitatis Kantori i Trinitatis Kirke kl 21 og 21.30 med to små koncerter i samarbejde med violinisten Bjarte Eike og lutenisten Frederik Bock. Koret dirigeres vanen tro af Søren Christian Vestergaard.

27/08/2025

Til aftenens koncert med Trinitatis Kantori vil der være adgang fra kl 19 ca.

Det er i morgen kl. 19.30 i Trinitatis Kirke. Det koster ingenting, og vi vil rigtig gerne dele vores italienske program...
26/08/2025

Det er i morgen kl. 19.30 i Trinitatis Kirke. Det koster ingenting, og vi vil rigtig gerne dele vores italienske program med jer 😊

Trinitatis Kantori rejser i september til Italien for at give en række koncerter i Bologna, Modena og Venedig. Musikken ...
22/08/2025

Trinitatis Kantori rejser i september til Italien for at give en række koncerter i Bologna, Modena og Venedig. Musikken kan herhjemme opleves i Trinitatis Kirke på onsdag d. 27/8 kl 19.30 ved en gratis koncert, men skulle man være i de italienske byer, når koret kommer forbi, er der lavet en oversigt her på siden under begivenheder (link her nederst i teksten) med stedsangivelser og tidspunkter.
https://www.facebook.com/trinitatiskantori/events

Koncert i Sct Peders Kirke i Næstved er næste stop for Trinitatis Kantori. Programmet er igen Frank Martins messe for to...
07/04/2025

Koncert i Sct Peders Kirke i Næstved er næste stop for Trinitatis Kantori. Programmet er igen Frank Martins messe for to firstemmige kor og samme komponists Passacaglia for orgel. Desuden kormusik af Fissinger og Rehnquist.
Næstved Sct. Peders Kirke betragtes som en af de smukkeste, gotiske købstadskirker i Danmark - og vil i sig selv være et besøg værd.

Adresse

Landemærket
Copenhagen
1119

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Trinitatis Kantori sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Type