24/10/2022
Orhhh Orhhhh Orhhh Tak til Weekendavisen, der var forbi Kansas-museet på Teater FÅR302 i sidste uge!
"Ingen kan være i tvivl om, hvor sympatien ligger. En landsby på højkant var en kærlighedserklæring til dem, der får noget ud af lidt, mens Første parket var en satirisk-dæmonisk udstilling af dem, som har alt for meget: de rige hummerdræbere. Kansas, er du død? afsluttes med en ros til middelklassen – et sted ude i 2023 – for endelig at have skabt den alliance med arbejderne, som kan muliggøre egentlige reformer for de nedslidte ældre og de prisgivne yngre.
Men hør. Middelklassen, særlig den velnærede og akademiske, mangler da. Kommunemellemlederen, spinatfuglen og teaterkunstneren. Vi bliver flere år for år. Flere, der mener meget; flere, der ikke forstår at bruge en boremaskine. Dem, som dansk film i 1990erne var så fulde af, men også gjorde lidt for kedelige og pandehårsagtige. Hvis nogen kan skabe et både smukt og faretruende middelklassefyrværkeri, må det være Kunstnerkollektivet Familien. Den fremragende trilogi bør udvides til en tetralogi, der er ingen vej udenom. "
Der er ved at være udsolgt - men der er stadig et par billetter til de hurtige!
https://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/kansas-er-du-doed-2/
Kedeldragtkunst. Kunstnerkollektivet Familien kommer fortrinligt i mål med sin ambitiøse klassetrilogi, men må vi ikke bede om en fjerde del?