Glyptoteket

Ring Rutevejledning Website

Glyptoteket Ny Carlsberg Glyptotek is an art museum of international stature in the centre of Copenhagen. Hjertet af museet udgøres af Vinterhaven, der åbnede i 1906.
(2476)

The Glyptotek houses over 10,000 works of art, from the Mediterranean cradle of Western culture to the Danish and French art from the 19th and 20th centuries. NY CARLSBERG GLYPTOTEK – 6000 ÅRS KUNST
[presentation in English below]

På Glyptoteket kan man blandt andet gå på opdagelse i Nordeuropas største samling af antik kunst fra middelhavsområdet, og besøge den førende samling af fransk impressionistisk malerkunst i Danmark. Udover de faste kunstsamlinger, præsenterer Glyptoteket løbende skiftende udstillinger. Bygningerne er stemningsmættede, og hver en krog byder på nye oplevelser. Vinterhaven huser museets café og byder på en subtropisk have med palmer og springvand. Museet blev grundlagt i 1888 af brygger Carl Jacobsen, der gjorde øllet fra Carlsberg kendt i hele verden. Adresse:
Ny Carlsberg Glyptotek
Dantes Plads 7
1556 København K
Tlf.: 33 41 81 41

www.glyptoteket.dk


NY CARLSBERG GLYPTOTEK – EXPLORE 6000 YEARS OF ART

This beautiful museum, founded in 1888, invites you to discover Northern Europe’s largest collection of Ancient Mediterranean art and visit the leading collection of French Impressionist paintings in Denmark. The wonderful buildings are filled with atmosphere and every corner offers a new experience. The heart of the museum is the classic 1906 sub-tropical winter garden with tall palm trees, a fountain and a fish pool. The museum was founded by the renowned brewing magnate Carl Jacobsen, who made Carlsberg beer known world wide. Our page is primarily in Danish, so we encourage international users to visit our English website:
www.glyptoteket.com/

Address:
Ny Carlsberg Glyptotek
Dantes Plads 7
1556 Copenhagen
Tel. +45 33 41 81 41

Så blev det vintertid ⏰, og efterårets nuancer træder tydeligere frem som her i ’Efterårsmorgen ved Sortedamssøen’ af de...
25/10/2026

Så blev det vintertid ⏰, og efterårets nuancer træder tydeligere frem som her i ’Efterårsmorgen ved Sortedamssøen’ af den danske guldaldermaler Christen Købke 🍂

Her skildrer kunstneren en tidlig morgen ved Sortedamssøen i det sene efterår, hvor naturen står på tærsklen til vinteren.

Find maleriet og flere smukke landskabsmalerier i udstillingen ’Dansk kunst 1780-1930’.

🖼️ Christen Købke, ’Efterårsmorgen ved Sortedamssøen’, 1838. Olie på lærred.

Nu er det snart tid til den næste Slow-aften på Glyptoteket, hvor vi sætter tempoet lidt ned og byder inden for til en a...
23/10/2026

Nu er det snart tid til den næste Slow-aften på Glyptoteket, hvor vi sætter tempoet lidt ned og byder inden for til en aften med fordybelse. Oplev kunst, talks, samtaler, musik og mad, når vi dykker ned i temaet ’magt og mode’ 💜

📆Torsdag den 5. november kl. 17 – 22!

Hvad fortæller dit tøj om, hvem du er? Hvordan signalerer man magt, status og tilhørsforhold gennem sin påklædning? Og hvor forskellige er vores egne moderegler egentlig fra dem, der gjaldt i Romerriget?

Med afsæt i udstillingen ’Magt og mode i Romerriget’ undersøger vi, hvordan tøj, smykker, farver, frisurer og dufte gennem tiden har været langt mere end pynt. De har været måder at iscenesætte sig selv på, markere sociale hierarkier og vise, hvem man er – eller gerne vil være.

Kom godt fra start med en gratis velkomstøl/vand fra Carlsberg, og aftenen igennem kan du købe snacks og aftensmad fra museumscaféen, Picnic.

Se et udpluk af aftenens program ➡
Slow – en aften om magt og mode

🎟Køb billetter: https://glyptoteket.dk/det-sker/kalender/slow-en-aften-om-magt-og-mode

Kom endnu tættere på udstillingen "Magt og mode i Romerriget" 👗I forbindelse med den nye udstilling udgiver Glyptoteket ...
21/10/2026

Kom endnu tættere på udstillingen "Magt og mode i Romerriget" 👗

I forbindelse med den nye udstilling udgiver Glyptoteket udstillingskataloget "The Power of Fashion in the Roman Empire" – en forskningsbaseret antologi, som udforsker og udvider udstillingens centrale temaer gennem artikler skrevet af udstillingens kurator, museumsinspektør og seniorforsker Cecilie Brøns, og en række eksterne forskere fra England, Canada, USA, Sverige og Danmark 📖

Bogen udfolder forholdet mellem magt, mode og identitet i Romerriget med særligt fokus på romersk portrætkunst og undersøger beklædning og fremtoning som visuel kommunikation.

Bliv klogere på, hvordan elementer som tøj, frisurer, smykker, fodtøj, farver og duft blev brugt til at skabe, udtrykke og forhandle identitet og social status i Romerriget.

Kataloget er redigeret af Cecilie Brøns og Anna Manly fra Glyptoteket og kan købes i museumsbutikken eller på webshoppen lige her: https://shop.glyptoteket.dk/products/the-power-og-fashion

I anledning af Mændenes Internationale Kampdag den 19. november inviterer Glyptoteket til en samtale om maskulinitet, id...
18/10/2026

I anledning af Mændenes Internationale Kampdag den 19. november inviterer Glyptoteket til en samtale om maskulinitet, idealer og identitet gennem 2.000 år.

Hvordan har den ideelle mand set ud gennem historien? Og hvorfor har mænd i perioder gået i sart lyserødt, brugt blomsterdufte, smykker og overdådige tekstiler – ting, vi i dag ofte forbinder med femininitet? 💍

På Mændenes Kampdag inviterer Glyptoteket til en samtale med historiker og formidler på Glyptoteket Sander Funch, kunstner Aske Kreilgaard, historiker Anders Larsen / Chantal al Arab, og diversitetskonsulent Moussa Mchangama om krop, køn og magt med afsæt i museets nye udstilling 'Magt og mode i Romerriget'.

I samtalen spørger vi, hvilke mandeidealer vi har arvet fra fortiden, hvordan de påvirker mænd i dag, og hvilke nye fortællinger om maskulinitet der er ved at tage form 👔

📍Det er på Glyptoteket den 19. november kl. 17-18.30 🌴

👉Find billetter og læs mere: https://glyptoteket.dk/det-sker/kalender/maendenes-kampdag-paa-glyptoteket

De første anmeldere har lagt vejen forbi den nyåbnede udstilling 'Magt og mode i Romerriget' ✍️I udstillingen træder du ...
16/10/2026

De første anmeldere har lagt vejen forbi den nyåbnede udstilling 'Magt og mode i Romerriget' ✍️

I udstillingen træder du ind i en verden af purpur, draperinger, fantastisk fodtøj og fabelagtige frisurer i den ambitiøse udstilling, som breder sig over mere end 1.000 kvadratmeter.

"Det er noget af det flotteste jeg har set længe" lød det blandt andet i P1's 'Anmelderne'.

⭐⭐⭐⭐⭐
Kristeligt Dagblad giver fem stjerner og kalder udstillingen "en flot iscenesættelse af magt og mode i Romerriget".

Med udgangspunkt i Glyptotekets enestående samling af romerske portrætskulpturer og med markante indlån fra internationale museer udforsker udstillingen, hvordan menneskerne i Romerriget brugte påklædning og udsmykning til at signalere status, identitet og magt.

⭐⭐⭐⭐⭐⭐
"Det er en helhedsoplevelse og i bogstavelig forstand en stoflig iscenesættelse. Hvert rum har sin egen purpurnuance, og massevis af stof er på smukkeste vis draperet langs væggene." lyder det fra Kulturinformation.

Vi siger mange tak for de flotte ord og stjerner!

Kom forbi Glyptoteket og gå selv på opdagelse i 'Magt og mode i Romerriget'.

Glyptoteket søger omvisere (studenterjob)  📣Brænder du for den levende formidling? Kan du gøre komplekse fortællinger re...
15/10/2026

Glyptoteket søger omvisere (studenterjob) 📣

Brænder du for den levende formidling? Kan du gøre komplekse fortællinger relevante og vedkommende? Og motiveres du af at skabe nærværende møder mellem kunstgenstande og publikum? Så er et job som omviser på Glyptoteket måske noget for dig!

Glyptoteket søger studerende fra klassisk arkæologi, kunsthistorie, ægyptologi, historie, religionsvidenskab eller andre beslægtede fag. Du kan blive omviser enten i museets ægyptiske samling, antikke samling eller moderne samling.

Som omviser bliver du en del af et engageret omviserteam sammensat af studerende, og du får de bedste betingelser for at sætte din faglighed i spil på en levende og engageret måde til glæde for et mangfoldigt publikum.

Du får en grundig introduktion til museet og dets samlinger samt oplæring og løbende sparring og supervision.

Læs mere her: https://glyptoteket.dk/job/job-omviser

📅Ansøgningsfrist: søndag den 8. november.

Mangler du inspiration til oplevelser i efteråret? 🍂Så læg vejen forbi Glyptoteket, hvor vi har masser af arrangementer ...
14/10/2026

Mangler du inspiration til oplevelser i efteråret? 🍂

Så læg vejen forbi Glyptoteket, hvor vi har masser af arrangementer på programmet!

✍️I denne uge er det efterårsferie, og vi slipper fantasien løs og tegner nyt tøj og tilbehør til de romerske skulpturer. Værkstedet er åbent hele uge 42 fra kl. 11-15.

🏛️Den 22. oktober inviterer vi årskortholdere med på en særlig tur rundt på museet, når "Mød eksperten" sætter fokus på Glyptoteket i forandring. Der er få billetter tilbage, og de findes her: https://glyptoteket.dk/det-sker/kalender/moed-eksperten-glyptoteket-i-forandring

🧘Efteråret byder også på endnu en omgang yoga i Glyptotekets stemningsfulde festsal. Nåede du ikke at få billetter til yoga i oktober? Så er der godt nyt: Der er stadig billetter til den 12. november: https://billet.glyptoteket.dk/events/2b16652c-38f0-407d-8dc5-3e4476539eaf/checkout

👻Kom med på en (u)hyggelig omvisning den 31. oktober, når vi i anledning af allehelgensaften sætter fokus på døden og efterlivet. Læs mere og køb billetter her: https://glyptoteket.dk/det-sker/kalender/doeden-og-efterlivet-allehelgen-paa-glyptoteket

👔Glæd dig til "Slow – en aften om magt og mode" den 5. november, hvor vi sammen fordyber os i kunst, samtaler, musik og mad. Du kan bl.a. opleve samtaler med kurator Cecilie Brøns, designer Søren Le Schmidt, forfatter Leonora Christina Skov og mange flere – og ikke mindst koncert med Soleima i Vinterhaven. Se det fulde program og find billetter her: https://glyptoteket.dk/det-sker/kalender/slow-en-aften-om-magt-og-mode

🙋‍♂️Den 19. november inviterer Glyptoteket til en samtale om maskulinitet, idealer og identitet gennem 2.000 år. I anledning af Mændenes Internationale Kampdag ser vi bl.a. nærmere på, hvordan den ideelle mand har set ud gennem historien. https://glyptoteket.dk/det-sker/kalender/maendenes-kampdag-paa-glyptoteket

Se hele efterårets program i kalenderen på vores hjemmeside 📆

Tak for en fantastisk Slow-aften 🌜For et par uger siden fyldte kunst, samtaler, musik og fantastisk stemning Glyptoteket...
12/10/2026

Tak for en fantastisk Slow-aften 🌜

For et par uger siden fyldte kunst, samtaler, musik og fantastisk stemning Glyptoteket, da aftenkonceptet Slow behandlede temaet 'dyr'. Det var en fornøjelse at dykke ned i menneskets forhold til dyr med jer, hvilket vi gjorde gennem omvisninger, oplæg, musikalske indslag og meget mere!

Missede du sidste Slow? Eller kan du bare ikke få nok? Så frygt ej!

Slow vender tilbage den 5. november, denne gang til en aften om magt og mode 👗

Med afsæt i udstillingen 'Magt og mode i Romerriget' undersøger vi, hvordan tøj, smykker, farver, frisurer og dufte gennem tiden har været langt mere end pynt. Glæd dig til et spændende program, hvor du bl.a. kan opleve koncert med Soleima, som indtager Vinterhaven med sit musikalske univers🎵

Oplev også designer Søren Le Schmidt i samtale med Else Skjold, lektor ved Det Kongelige Akademi, om magtens uniformer 👔

Kurator Cecilie Brøns, stifter af Karmameju Skincare Mette Skjærbæk og forfatter Leonora Christina Skov, når de udforsker antikkens parfumer og dufte 🧼

… Og meget mere!

👉Find hele programmet og køb din billet på vores hjemmeside: https://glyptoteket.dk/det-sker/kalender/slow-en-aften-om-magt-og-mode

Vi glæder os til endnu en fantastisk Slow🌙

Podcast til din efterårsferie - denne gang om slaver 🎧Lyt til historien om en kejser, hvis far angiveligt selv havde vær...
10/10/2026

Podcast til din efterårsferie - denne gang om slaver 🎧

Lyt til historien om en kejser, hvis far angiveligt selv havde været slave.

I denne uges afsnit af ’Mennesket i marmor’ dykker Kathrine og Sander ned i den romerske hverdagsvold: piskestraffe ved middagsbordet, kæledrenge holdt som underholdning, og massehenrettelsen af 400 uskyldige slaver for én herres mord. Men også systemets moralske samtale.

Hvad sker der, når undertrykkelsen af mennesker går for vidt? Hør om en kejser, der greb ind mod en slaveejers grusomhed, om Spartacus-oprøret, der blev romernes evige mareridt.

På Glyptoteket kan du finde skulpturen af ’Dreng med granatæbler’ (Ca. 40-90 e.v.t.) i den nye særudstilling ’Magt og mode i Romerriget’.

👂Du finder afsnittet lige her eller der, hvor du normalt lytter til podcast: https://open.spotify.com/episode/5gCS9vGNzbt6IHb5HERFcB?si=0zBkkrU3RfKXABLNU28pCg

Sidste chance for at søge Ph.d.-stipendium i romersk skulptur på Glyptoteket🎓📅 Ansøgningsfrist: 15. oktober 2026.Ny Carl...
09/10/2026

Sidste chance for at søge Ph.d.-stipendium i romersk skulptur på Glyptoteket🎓

📅 Ansøgningsfrist: 15. oktober 2026.

Ny Carlsberg Glyptotek og Saxo‑Instituttet ved Københavns Universitet udbyder et treårigt ph.d.-stipendium i romersk skulptur med udgangspunkt i Glyptotekets samlinger.

Projektet kombinerer objektbaseret forskning, materialitet og teknik med historiske og stilistiske analyser og giver mulighed for samarbejde med museets polykromi-laboratorium.

Ansøgeren forventes at udarbejde en selvstændig projektbeskrivelse, der demonstrerer kendskab til relevant forskning samt en klart defineret metodisk tilgang.

Stillingen er finansieret af Ny Carlsberg Fondet og har forventet start januar 2027.
Kender du en kvalificeret kandidat – eller er det dig? Del gerne.

Læs mere: https://glyptoteket.dk/job/phd-roman-sculpture

🔗 Ansøg via Jobindex (QuickApply)
-
Fully-funded PhD fellowship in Roman Sculpture 🎓

Last chance to apply is next week!⌛

Ny Carlsberg Glyptotek and the Saxo Institute at University of Copenhagen jointly offers a PhD fellowship, with a projected start date early January 2027.

The project will focus on subjects within the field of antique Roman sculpture and be based in the Glyptotek's collection. It will combine object-based research, materiality, and technique in particular, with broader historical, contextual, and stylistic analysis. It offers the possibility of close collaboration with the
polychromy lab at the Glyptotek.

The applicant is expected to prepare an independent project description that demonstrates knowledge of relevant research and clear methodology.

Do you know a qualified candidate – or maybe it's you? Please feel free to share.

📅 15 October 2026 via Jobindex.dk

Adresse

Dantes Plads 7
Copenhagen
1556

Åbningstider

Tirsdag 10:00 - 17:00
Onsdag 10:00 - 17:00
Torsdag 10:00 - 21:00
Fredag 10:00 - 17:00
Lørdag 10:00 - 17:00
Søndag 10:00 - 17:00

Telefon

+4533418141

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Glyptoteket offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Kategori