Davids Samling

Davids Samling Kunstmuseum med fine samlinger af islamisk kunst, ældre europæisk kunst og nyere dansk kunst. I samlingen af nyere dansk kunst ses bl.a.
(318)

I hjertet af København, med udsigt over Kongens have ligger Davids Samling. Et museum med smukke samlinger af kunst og kunsthåndværk; møbler, porcelæn, sølv og lysekroner og elegante interiører. Museet befinder sig i to borgerhuse fra det 19. århundredes begyndelse, og de historiske rum danner en smuk ramme om museets 3 samlinger: Den ældre europæiske som består af ældre europæisk kunst og kunsth

åndværk. en større gruppe malerier af Vilhelm Hammershøi. Den store islamiske samling er blandt de førende i verden. Her kan man følge den kunstneriske udvikling fra islams begyndelse i det 7. århundrede til ca. 1850. Davids Samling blev grundlagt af højesteretssagfører C.L. David, som ved sin død i 1961 efterlod sine kunstsamlinger til eftertiden i det hus, hvor han selv boede. Siden er museet blevet udvidet flere gange. Sidst ved en gennemgribende ombygning fra 2005 - 2009.

SEPTEMBER PÅ DAVIDS SAMLING ☂️🍃👹 GOLDEN DAYS 4.–20. september 2026Med afsæt i dette års tematik - Monster - medvirker Da...
01/09/2026

SEPTEMBER PÅ DAVIDS SAMLING ☂️🍃

👹 GOLDEN DAYS
4.–20. september 2026

Med afsæt i dette års tematik - Monster - medvirker Davids Samling med både en gratis særomvisning og en talk.

→ Hvordan former historien vores blik, og hvordan kan kunsten udfordre det?
Kom med, når vi i forbindelse med Golden Days afholder en spændende talk med Lina Hashim og Anna Kledal, modereret af Prince Henry.
Samtalen undersøger orientalismens historiske aftryk og dens fortsatte betydning i nutidens kultur og politik. Med udgangspunkt i kunst og kunsthistorie diskuteres blikkets magt, repræsentation og nye måder at fortælle på.

FÅ BILLETTER TILBAGE
'Fra Orientalisme til dekolonisering – kunstens rolle i imperialismens skygge'
9. september 2026, kl. 17.00
Billetpris: 50 kr.

Læs mere og køb din billet på davidmus.dk
Foto: Christian Brems

→ Tag med på en gratis særomvisning om monstre og mystiske væsner fra den islamiske verden.
Folkeeventyr, hellige tekster og mytiske fortællinger har i århundreder inspireret kunstnere til at forvandle frygt til fascinerende kunst. Søuhyrer, Zaqqum-træets frugter, fabeldyr og meget andet optræder i miniaturemalerier, metal og keramik – ofte som både advarsel og beskyttelse.

Se alle datoer og book din plads på davidmus.dk
____________

🚨 SIDSTE CHANCE 🚨
SÆRUDSTILLING: RØRBYE & BINDESBØLL. REJSEN TIL KONSTANTINOPEL
5. februar – 6. september 2026

Har du endnu ikke set vores anmelderroste særudstilling, kan du stadig nå det. Sidste åbningsdag er søndag d. 6. september, inden vi siger farvel, og de mange indlån af unikke værker vender tilbage til deres ejere.
Husk, at vi altid har gratis entré.
____________

💚 K7 2026
7.–13. september

Er du mellem 18 og 27 år? Så kan du i næste uge (uge 37) besøge en masse museer i Danmark helt gratis.
Det eneste, du skal gøre, er at downloade dit personlige K7-kort, og så får du gratis entré og gode rabatter.

På Davids Samling har vi desuden et bredt udvalg af gratis omvisninger. Én af dem er særligt skræddersyet til K7 og afholdes af en af vores kompetente studerende:

MENNESKET BAG VÆRKET – OM IDENTITET & BIOGRAFI I KUNST FRA DEN ISLAMISKE VERDEN
📅 Onsdag d. 9. september kl. 16:00

Tjek hele vores kalender ud for K7 på davidmus.dk, og læg vejen forbi Davids Samling. ✨
____________

🎟️ GRATIS OMVISNINGER
Book gratis omvisninger inden for et bredt udvalg af temaer, og udforsk hele vores kalender på davidmus.dk.

Vi ses på Davids Samling. 🏛️

🆓 Altid gratis entré
🕒 Åbningstider
Tir-søn: 10.00-17.00
Ons: 10.00-21.00
Man: Lukket

✨ Masterpiece Monday: Når kærlighed og strategi væves sammen✨Nogle historier bliver skrevet. Andre bliver vævet. 🧶Dette ...
31/08/2026

✨ Masterpiece Monday: Når kærlighed og strategi væves sammen✨

Nogle historier bliver skrevet. Andre bliver vævet. 🧶
Dette fragment af et såkaldt Lotto-tæppe gemmer på en fortælling om ægteskab, alliancer, luksus og forbindelser på tværs af Middelhavet.

Fragmentet er knyttet i uld og er en sjældent bevaret del af et større tæppe. Det blev, sammen med et andet identisk tæppe, fremstillet i det osmanniske Anatolien omkring 1540 – sandsynligvis i anledning af brylluppet mellem Ginetta Centurione-Oltramarini og Giannettino Doria fra Genova.
I øverste venstre hjørne ses deres alliancevåben, vævet direkte ind i tæppets mønster. Våbenskjoldet gør det muligt at knytte tæppet til brylluppet og parrets familier, og dermed datere det langt mere præcist end mange andre tæpper af samme type.

Om ægteskabet først og fremmest var kærlighed eller strategi, ved vi ikke. Måske lidt af begge dele?
I den genovesiske overklasse kunne et godt ægteskab dog sagtens forene begge dele, og handle om mere end romantik.

Med sit karakteristiske arabeskmønstre tilhører tæppet gruppen af såkaldte Lotto-tæpper, som var eftertragtede luksusvarer i 1500-tallets Europa og opkaldt efter den italienske renæssancemaler Lorenzo Lotto.
Han lavede dem altså ikke selv, men malede dem i sine værker, som i dag er med til at fortælle os, hvordan tæpperne så ud.

Tæppet blev skabt i en tid præget af konflikter mellem de genovesiske og osmanniske flåder, men fandt alligevel vej fra Anatolien til et genovesisk bryllup. 🌍❤️

✨ Glimt fra særudstillingen ✨Der er noget særligt ved at opleve en by fra vandet og nogle udsigter skal man sejle sig fr...
29/08/2026

✨ Glimt fra særudstillingen ✨

Der er noget særligt ved at opleve en by fra vandet og nogle udsigter skal man sejle sig frem til. 🌊

En kølig januardag krydser Martinus Rørbye og Gottlieb Bindesbøll Bosporus i en robåd. Bag dem ligger Europa, foran dem Asien. 🧭

Det lyder som en længere ekspedition, men overfarten er faktisk overraskende kort.

De sejler fra Galata og går i land i Scutari (Üsküdar) på Bosporus’ asiatiske kyst. Langsomt folder Konstantinopel sig ud, og fra Scutari (Üsküdar) åbner sig en enestående udsigt, de sent vil glemme.

Ved den asiatiske bred finder Rørbye papir og blyant frem og skitserer omhyggeligt søsidens gamle bymure, Topkapi-paladsets haver og moskeerne, Hagia Sophia og Sultan Ahmet (også kendt som den Blå Moske), som strækker sig mod himlen og dominerer landskabet.
Også lokale vartegn såsom Retfærdighedens Tårn, Seraskertårnet og Süleymaniye-moskeen i det fjerne, får en plads.

Det er den eneste gang under hele rejsen, at Rørbye og Bindesbøll decideret krydser Bosporus: En lille rejse mellem to kontinenter med et spektakulært panorama.

🏛️ Oplev skitsen i vores særudstilling: Rørbye & Bindesbøll. Rejsen til Konstantinopel.
📅 5. februar – 6. september 2026.

✏️ Martinus Rørbye, Udsigt mod Konstantinopel, 1836.
Blyant på papir.
Statens Museum for Kunst.

I hestens fodspor gennem kunsten 🐎Hesten har gennem årtusinder fungeret som et trnasportmiddel for mennesket. Som trofas...
26/08/2026

I hestens fodspor gennem kunsten 🐎

Hesten har gennem årtusinder fungeret som et trnasportmiddel for mennesket. Som trofast følgesvend har den båret os gennem vilde landskaber, ind i krige, ud på lange rejser og gennem livets store øjeblikke.

På tværs af kulturer forbindes den med styrke, mod, frihed, loyalitet og fremdrift – idealer som mennesket til alle tider har beundret og stræbt efter. Hesten er blevet et billede på værdier, status og drømme, og dens rige symbolik har gjort den til et tilbagevendende motiv i kunsten.

Fra myter og religiøse fortællinger til kongelige processioner og dramatiske slagscener optræder hesten igen og igen. Nogle gange er den umulig at overse, andre gange gemmer den sig i detaljerne. Men den er sjældent tilfældig. Hver hest fortæller noget om den tid, kultur og kontekst, den blev skabt i, og om de mennesker, der forevigede den i kunsten.

På Davids Samling gemmer der sig heste i alle afskygninger, og mindst lige så mange historier. Kig godt efter... måske du opdager flere end forventet. 👀

🎉 FORLÆNGET SÆRUDSTILLING! 🎉I dag skulle vores anmelderroste særudstilling egentlig have været lukket ned MEN… 👀.. fordi...
24/08/2026

🎉 FORLÆNGET SÆRUDSTILLING! 🎉

I dag skulle vores anmelderroste særudstilling egentlig have været lukket ned MEN… 👀
.. fordi vi ikke er helt klar til at sige farvel endnu, har vi forlænget udstillingen med to uger! ✨

Det betyder, at du stadig kan nå at opleve - eller genbesøge - Rørbye & Bindesbøll. Rejsen til Konstantinopel og gå på opdagelse i de to kunstneres møde med en by, der satte dybe spor i deres kunst.

Søndag d. 6. september 2026 er sidste åbningsdag, inden vi siger farvel, og de mange indlån af unikke værker vender tilbage til deres ejere.

Så hvis du endnu ikke har nået det, er det nu, du skal slå vejen forbi Davids Samling.

📅 Sidste dag: søndag 6. september 2026
🆓 Altid gratis entré
🕒 Åbningstider
Tir-søn: 10.00-17.00
Ons: 10.00-21.00
Man: Lukket
📍 Davids Samling, København

22/08/2026

En spændende nyerhvervelse til samlingen er netop pakket ud. 📦🗡️

Denne dolk fra Det Osmanniske Rige kan dateres til 1670’erne eller 1680’erne takket være stemplerne med tughraer (sultanens karakteristiske monogram), som knytter den til Mehmed 4.s regeringsperiode.

Dolkens sølv er delvist forgyldt og udsmykket med smukke niello-indlægninger. Niello er en teknik, hvor indgraverede mønstre fyldes med en mørk masse, der skaber en markant kontrast til metallet.

Dolktypen er utvivlsomt et Türkenbeute med en historie tæt knyttet til de mange kampe i Centraleuropa mellem Osmannerriget og vesteuropæiske magter i 2. halvdel af det 17. århundrede.

Selvom dolken er et våben, fortæller dens rige udsmykning dog, at den først og fremmest har været et statussymbol båret i bæltet – som et prestigefyldt smykke, hvor kæden med den smukke bjergkrystal har hængt elegant ned langs benet.

Nu skal den registreres, undersøges nærmere og senere finde sin plads i museets samling. 🏛️

✨ Glimt fra særudstillingen ✨Vidste du, at Gottlieb Bindesbøll ikke nøjedes med at tegne det, han så – han undersøgte de...
20/08/2026

✨ Glimt fra særudstillingen ✨

Vidste du, at Gottlieb Bindesbøll ikke nøjedes med at tegne det, han så – han undersøgte det. 🔎

Besøget ved Sultan Ahmed-moskeen i Konstantinopel, bedre kendt som Den Blå Moske, gjorde et stort indtryk på ham. Det omfangsrige moskekompleks, detaljerne og dekorationerne fascinerede ham meget, og ved en yderport fandt han ro til at udføre et af sine mest gennemarbejdede rejsestudier.

Bindesbøll tegnede porten udefra og indefra, og registrerede dens grundplan og bronzedørens udsmykning som han gengav med stor præcision.

Hvor andre måske ville have tegnet helheden, var Bindesbøll optaget af mønstre, proportioner og arkitektoniske detaljer.

Skitsen bliver derfor mere end en gengivelse af et monument. Den er en undersøgelse af, hvordan bygningen er skabt, og et godt eksempel på hans fascination af ornamentik og geometri.

Siden opførelsen i 1617 har Sultan Ahmed-moskeen været et af de mest ikoniske eksempler på osmannisk arkitektur. De seks minareter gjorde den til et særsyn, og de blåmønstrede fliser i interiøret gav den hurtigt tilnavnet Den Blå Moské.

🏛️ Oplev skitsen i vores særudstilling: Rørbye & Bindesbøll. Rejsen til Konstantinopel.
5. februar – 6. september 2026

✏️ Gottlieb Bindesbøll (1800–1856)
Studie af port til den forreste gård ved Sultan Ahmed-moskeen, 1836
Blyant og akvarel på papir
Det Kgl. Bibliotek

I forbindelse med en snarligt kommende ny udstilling på Davids Samling, vil vi foretage en fokusgruppeundersøgelse. Vi s...
19/08/2026

I forbindelse med en snarligt kommende ny udstilling på Davids Samling, vil vi foretage en fokusgruppeundersøgelse. Vi søger derfor følgende profiler, som kan afsætte 2 timer d. 2. september (kl. 16:00-18:00) til en snak i Davids Samlings administration:

Muslimsk mand, 30-40 år
- Kultur- eller samfundsinteresseret
- Gerne med interesse for historie eller islamisk kulturarv

Muslimsk kvinde, 25-45 år
- Regelmæssig museums- eller kulturforbruger
- Gerne under uddannelse eller netop afsluttet

Kvinde, 60-75 år
- Fast museumsbruger
- Interesse for Kunst- og kulturhisotrie

Mand, 55-70 år
- Kulturhistorisk interesseret

Yngre museumsbruger, 20-30 år
- Studerende eller nyuddannet
- Hyppig bruger af kulturinstitutioner

Vi kvitterer med nogle hyggelige timer og en lille gave. Er du interesseret, og passer på en af profilerne, så skriv en besked til os her eller send en mail på: [email protected]

✨ Masterpiece Monday: Solsikker vævet i silke og guld ✨Blomsten spiller ofte en hovedrolle i de historiske tyrkiske, ira...
17/08/2026

✨ Masterpiece Monday: Solsikker vævet i silke og guld ✨

Blomsten spiller ofte en hovedrolle i de historiske tyrkiske, iranske og indiske tekstiler. 🌻

Dette overdådige tekstil fra 1600-tallets Iran er et smukt eksempel på safavidernes forkærlighed for blomster. Her folder solsikken – eller den krysantemumlignende blomst – sig ud i flere stadier: nogle i fuldt flor mens andre er på vej til at springe ud.

De elegante, svungne blade står i kontrast til de ranke, lodrette stilke. Sammen skaber de en komposition i fin balance mellem bevægelse og orden.

For at forstærke effekten har væverne arbejdet med guld- og sølvtråde i rige mængder. Sølvlameller er viklet omkring beige silke, mens guldtråd er viklet omkring gul silke.

Når lyset rammer overfladen, begynder metallet at funkle, og de vævede blomster synes næsten levende. 🌿

Kan du gætte, hvorfra i verden dette postkort stammer fra? 🌍💌Og for de ekstra skarpe øjne: Kan du også genkende moskeen ...
15/08/2026

Kan du gætte, hvorfra i verden dette postkort stammer fra? 🌍💌

Og for de ekstra skarpe øjne: Kan du også genkende moskeen i baggrunden? 👀

På postkortet myldrer folk gennem en travl bazar. Mennesker bevæger sig mellem boder, varer og smalle gader. I baggrunden ses minareten fra en lille moské.

Moskeen er osmannisk og fra 1500-tallet og kvarteret ligger i en by, som i årtusinder har været et levende centrum for handel, kultur og historie, og regnes for at være en af verdens ældste.

Ringer det en klokke?🔔

Det er muligt at tage en reproduktion af postkortet med hjem efter et besøg i vores særudstilling:
Sending all my love – Vintage postkort fra Mellemøsten 💌
13. marts 2026 – 3. januar 2027

Adresse

Kronprinsessegade 30
Copenhagen
1306

Hvad er åbningstiderne?

Tirsdag 10:00 - 17:00
Onsdag 10:00 - 21:00
Torsdag 10:00 - 17:00
Fredag 10:00 - 17:00
Lørdag 10:00 - 17:00
Søndag 10:00 - 17:00

Telefon

+4533734949

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Davids Samling sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del