06/02/2024
Vi er endelig rykket ind på Riises Landsted!
Denne fantastiske, gamle villa er vores nye arbejdslegeplads, og her skal vi boltre os i de næste uger og knokle for at skabe en helt speciel performance til jer.
I går var scenograf, lyddesigner, instruktør, lydtekniker, kostumedesigner, produktionsleder og en af performerne forbi Allégade 5 for at lægge de første grundsten til det, der snart bliver til mindets anatomi.
Vi glæder os til at invitere jer indenfor til et univers, hvor minder dissekeres og jeg’et kan tale til sig selv på tværs af fortid, nutid og fremtid: Hvem har ikke gerne villet give et råd til sit tidligere jeg? Og hvem vil ikke gerne have at vide af sit fremtids-jeg, at alting nok skal gå?
Billetsalget til “Tilbage” er i fuldt sving, og der er flest ledige billetter tilbage i starten af spilleperioden - I kan købe gennem linket i bio. Vi håber, I vil komme til premieren og skåle med os!