19/04/2024
Hvor går indhegningen?
🎠🎠🎠🎠🎠🎠🎠🎠🎠🎠🎠🎠🎠🎠🎠🎠
For andet år i træk åbner PRUST og ST:ART Østre Kapel op med en alternativ forårsudstilling, denne gang under temaet “INDHEGNING”.
I et bredt spænd af poesi, lyd- og performancekunst, videoværker, digital kunst og malerier fortolker 17 unge kunstnere, hvad det er, der holder os tilbage fra en bæredygtig tanke- og levemåde. Indhegningen, som spærrer os inde på digitale platforme, i dårlige vaner, i forbrugsøkonomien, og som holder os trygge i en uoverskuelig verden.
Hvert værk visualiserer et led i kæden, som afgrænser os fra fremtidens paradigmer. Paradigmer, som vi må indtage, hvis vi vil håndtere klimaændringerne bedst muligt. Udstillingen er altså ikke et forsøg på at søge videre, men et skrig af frustration over at blive holdt tilbage og holde tilbage. Der tages både stilling til systemiske rammer, historiske perspektiver, subjektets position, forbrugskultur og den følelse af hjælpeløshed, som indhegningen skaber.
Du er inviteret med, når vi gennem nyskabende kunst undersøger vores indespærring - så vi måske sammen kan bryde ud til græsset på den anden side.
Indhegning er en anti-institutionel udstilling, hvor alle de deltagende kunstnere er udvalgt udelukkende på baggrund af deres værker og kunstneriske praksis og ikke deres professionelle, personlige eller uddannelsesmæssige baggrund. Alle deltagende er frivillige og vi arbejder med en tilgang af radikal kærlighed, praktisk tænkning og teoretisk inspiration.
🎠🎠🎠🎠🎠🎠🎠🎠🎠🎠🎠🎠🎠🎠🎠🎠
LØRDAG D. 4. MAJ vil der være FERNISERING med musik, spoken word og donationsbar fra kl. 12:00 - 22:00. Program følger og kan findes på PRUST og ST:ARTs Instagram og Facebook!
🔗Se bio for link til fb begivenheden!
🎟️Gratis entré
Vi glæder os til at ruske i tremmerne med jer.
PRUST x ST:ART