26/10/2026
Mie Mørkeberg • GAME
En rygvendt kvinde sidder, eller måske svæver hun, foran et vindue med et spil kort. Hun balancerer kortene oven på hinanden, bygger en spinkel struktur, et korthus, som endnu står, mens vi holder vejret. Om et øjeblik får det måske overbalance, tipper og falder. Men lige nu, mens vi kigger på det, er spillet stadig i gang, magien virker, huset står.
I Mie Mørkebergs soloudstilling Game møder vi en serie af denne type rygvendte kvinder, fordybet i hvert sit spil; i mikado, domino, dart og beanbags. Endnu er de i ro, koncentrerede, balancerende og centrerede på lærrederne, mens solen bag ruden går ned, står op igen og rykker tættere på.
Kvindernes grønne kåber danner en bro fra det ene maleri til det andet, som kunne de tage hinanden i hånden, hvis de rakte ud. Som en bølge glider det grønne stof op og ned gennem galleriets rum, og forbinder de solitære kvinder med hinanden på tværs af rammernes adskillelse. Den karakteristiske oxidgrønne farve glider ud på kvindernes hud, som var de i færd med at gro til, blive overtaget af mos og forsvinde ind i naturen bag dem. Og måske er det netop tilfældet; i det sidste værk i serien er kvinden forsvundet, og en flok planter med lange saftige stængler spiller videre med de terninger, hun har efterladt.
— Uddrag af Louise Steiwers udstillingstekst. Læs hele teksten på vores hjemmeside.
Foto: Jan Søndergaard