07/08/2026
BARE ROLIG! - vi er ikke truede af lukning i nær fremtid - selvom Vejle Amts Folkeblad med deres overskrift idag maler det billede.
Engelsholm Musik & Kultur er igang med en omlægning af vores økonomiske struktur for at sikre nye indtægtskilder til driften i fremtiden, som kan kompensere for en nedgang i billetsalget til vores fællessangsaftener i det seneste års tid. I den forbindelse har vi søgt Kulturudvalget om en ekstraordinær engangsbevilling i år fra Vejle Kommune, indtil de nye indtægtskilder er faldet helt på plads, og det er så det, som har udløst artiklen, da sagen er med på næste kulturudvalgsmøde.
Vi har en masse spændende ting igang i samarbejde med bla. Engelsholm Højskole og vores nyvalgte bestyrelse, så jeg er meget fortrøstningsfuld ift. at vi kan få gjort foreningen bæredygtig igen, også på den lange bane.
Hvis man har adgang til at læse artiklen, så har jeg uddybet mine synspunkter og bakkes meget fint op af Kulturudvalgsformand Dan Arnløv. Tak for det 👍
God weekend allesammen!
Vi ses til første arr. på Engelsholm på onsdag - som i øvrigt er udsolgt.
Bedste hilsner
Roar
Spillestedslederen lægger ikke skjul på, at foreningen står i en økonomisk svær situation. 🔗👇