26/10/2026
Vi har netop fået smukt, farvet karteflor fra Skive Uldspinderi hjem til Tversted. Her bliver det blandet med den naturfarvede uld fra Uldens Hus for at skabe nye og spændende nuancer.
På karten bliver fibrene bearbejdet og blandet grundigt, så farverne smelter sammen. Herefter føres ulden videre til filtebordet, hvor varmt vand, sæbe og maskinens bevægelser får fibrene til at filte og forvandle sig til smukke filtstykker.
I Isager-butikken kan du finde filtstykker fra Uldens Hus i flere forskellige farver. De er velegnede som foring i barnevognen, som siddeunderlag eller som et blødt og varmt underlag i hundekurven.