Anne-Dorthe Wissing

Mange tænker nok at her foregår ikke det store, men dykker man ned og tager sig tid til at betragte, vil man opdage at her findes der en helt særlig tilgang til livet. Børn er små følsomme og omsorgsfulde væsner. De er både uspolerede og upolerede små mennesker. Med fantasien som den største kraft omfavner de naturen og vores verden. Jeg husker mig selv som barn, der var ingen hindring for hvad de

r kunne lade sig gøre. Jeg ville gerne have en giraf og forsøgte at overbevise mine forældre om at den kunne jeg sagtens have i mit legehus. Det lykkedes mig desværre ikke at få mine forældre med på den idé. Jeg husker også en gang, hvor jeg havde hørt i fjernsynet at Danmark skyldte mange penge i udenlandsgæld. Jeg var god til regning og regnede hurtigt ud at hvis hver indbygger i Danmark gav et lille beløb, så kunne vi indfri gælden og det kunne jeg ikke forstå hvorfor vi ikke bare gjorde. Det beskriver meget godt, hvordan børn tænker uhindret i løsninger. Det er lige præcis den måde at tænke i, som jeg forsøger at skildre i de af mine værker som jeg kalder "livredder". Som en pendant til disse værker har jeg lavet en serie, som jeg kalder "skyggeblomster". De er skabt ud fra skyggen af nogle blomster, gerne den tørrede slags, da de som regel har en rigtig flot skygge. Jeg forsøger at male dem i en let og ikke komplet streg. Bruger både akvarel, kridt og blæk. Jeg ønsker at skabe et værk hvor små enkelte dele til sammen udgør en helhed. Både min serie af livredder billeder og min serie af skyggeblomst billeder er holdt i ganske få farver, så tæt på monokromt som muligt. Jeg har altid været glad for det monokrome udtryk, synes det giver værket et stramt og lækkert udtryk, som giver plads til former og følelser i det figurative motiv.