19/05/2026
SCT. HANS NÆRMER SIG
Løvsprings koncerten havde vi for en uges tid siden ved ”Broen over åen” tæt på Beder.
Nu bevæger vi os langs Giber Å mod naturpladsen nedenfor Vilhelmsborg, hvor vi om få uger afholder vores Sct. Hans Koncert med Malling Mountain Boys.
På vores vej langs Giber Å kommer vi til et sjovt sted i Vilhelmsborg skoven.
Det vi kalder for H.C. Andersens bro.
Broen hvor den navnkundige digter, havde en speciel og for ham skræmmende oplevelse.
Vi lader ham selv fortælle:
Broen over Giber Å. ” …. Jeg kan ellers fortælle Dem en anden Historie fra Sanct-Hans-Aften, der kunde have taget en slem Ende, men som det Gud skee Lov ikke blev Tilfældet med. Vi vare alle fra Vilhelmsborg kjørte i Besøg paa en Naboegaard, Mosgaard, der ligger smukt ved Skovene ikke langt fra Stranden, vi var her nede, hvor der er særdeles skjønne Skov-Skrænter, Søen var ganske stille, Helgenæs og hele Molbolandet laae med den smukkeste Lilla-Farve; det Hele havde noget sydligt i sin Belysning. – Før vi imidlertid forlod Mosgaard var Klokken blevet 12 om Natten, Kammerherren kjørte den Vogn jeg var paa og een af Baronesserne sad hos ham. – Da vi nærmede os Wilhelmsborg gik der Noget løst paa Vognen, hvorved denne ikke længer kunde styres, vi skulde over en høi Bro, og her, i fuld Fart tjørnede Vognen mod een af de høie Afvisere, det ene Hjul gik ud over Broen og ned i Dybden, Vogntrinet blev skruet op mod Baghjulet, og Hestene sprængte Remmer og Tøi, saa at Kammerherren fløi paa Hovedet ud, men vedblev at holde paa Hestene uagtet de slæbte ham et Stykke med; den unge Baronesse laae næsegruus kastet ud, derimod en Frøken Kjærulf, Capitainens Datter fra Aarhuus, og jeg blev siddende i Vognen, begge to lidt forskrækkede, men ingen af os Allesammen kom noget til. De kan troe, da jeg siden laae i min gode Seng, var jeg ordenlig glad over at ligge der med hele Lemmer, jeg syntes ordentligt, at disse iaften vare en ny Present fra vor Herre. Jo, vi leve sommetider endnu i Miraklernes Tid….”