Baltoppen LIVE

Baltoppen LIVE Den officielle FB-side for Baltoppen LIVE. Baltoppen LIVE er en markant venue på forkanten af KBH. Få hjælp til billetkøb på vores billetkontor på torsdage ml.

Gæstespilsscenen i Ballerup - Baltoppen LIVE præsenterer turnerende professionelle kunstnere, kompagnier og bands, der optræder med musik (ny-folk, keltisk folk, rock, pop, jazz), performances, ny-cirkus, moderne dans, urban dance, traditionelt og fysisk teater samt stand-up & comedy produceret internationalt, i Danmark eller lokalt i og omkring Ballerup. I caféen kan der ved arrangementer købes d

rikkevarer og til udvalgte forestillinger og koncerter kan der reserveres spisning. Foreninger, organisationer, institutioner og virksomheder (ikke private personer) kan endvidere leje Baltoppen LIVE til arrangementer, foredrag, konferencer eller andre aktiviteter. Billetter købes på Baltoppen LIVEs webside: www.baltoppenlive.dk. Direkte billetkøb kan også foretages via Billettens Callcenter på tlf. 7020 2096 på hverdage kl. 10.00 – 14.00. kl. 13:00 - 15:00. Baltoppen LIVE er en kommunal decentral kulturinstitution i Ballerup Kommune. Publikumskapacitet: Max. 440 siddende eller 650 stående. www.baltoppenlive.dk
www.facebook.com/baltoppenlive
www.facebook.com/Bpromoter

Established in 1991 Baltoppen LIVE is a municipal venue in Ballerup, a suburb to Copenhagen with nearly 50.000 inhabitants, located 15 km northwest of Copenhagen. Baltoppen LIVE presents artists, touring companies and bands playing theatre, performances, new circus, physical theatre, contemporary and urban dance, stand-up and music. Baltoppen LIVE is presenting a mix of local, national and international acts. Audience capacity: Max. 440 seated or 650 standing

Oplev den magiske fusion af virtuos akrobatik, dans og fysisk teater, når det canadiske kompagni People Watching Collect...
13/08/2026

Oplev den magiske fusion af virtuos akrobatik, dans og fysisk teater, når det canadiske kompagni People Watching Collective folder sin betagende Play Dead-forestilling ud her i Baltoppen LIVE (Ballerup) - kun to aftener i september!

👀Mere om forestillingen: https://baltoppenlive.dk/arrangement/play-dead-2/

🎫 Direkte til billetter: https://baltoppenlive.dk/ /146988

Barselskomik vender tilbage! Om præcis tre måneder åbner vi igen dørene til Barselskomik  med Ane Høgsberg. Sidst Ane va...
27/07/2026

Barselskomik vender tilbage! Om præcis tre måneder åbner vi igen dørene til Barselskomik med Ane Høgsberg.

Sidst Ane var her, var salen var komplet udsolgt og gav genlyd af latter og babypludren. Sammen med dagens særlige indslag, Dan Andersen, leverede hun en lille times uformel underholdning for nybagte forældre, bedsteforældre, onkler, tanter, venner, veninder, ja alle der er viklet ind i livet med en baby. Det er stand-up for voksne, men for babyernes præmisser.

Tirsdag den 27. oktober kl. 10.00 gør hun det igen!

Er du på barsel eller kender du nogen som er, er her chancen for at slappe af og grine med andre, der er i samme båd. Kaffe og kage er inkluderet i billetprisen.

Læs mere om Barselskomik med Ane Høgsberg på vores hjemmeside, hvor du også kan købe billetter: https://baltoppenlive.dk/arrangement/barselskomik-med-ane-hoegsberg-2/

Ballerup Kommune

24/07/2026

Der er dømt højenergisk nostalgi, når Shu-bi-dua 2.0 lader “78’eren” genopstå - LIVE her i Baltoppen 🤩

I 1978 udgav Shu-bi-dua det legendariske album "78'eren". Sange som "Den Røde Tråd", "Danmark" og "Knuden" har siden været landeplager i radioen, til fester og som bragende fællessang på sommerens festivaler. Sidste år gav Shubberne i Hardinger-band publikum et løfte: En koncert med hele pladen! Alle sangene i én koncert! Og med flere af de fede hits som bonus!

Det bliver en fest, når Shu-bi-dua 2.0 i efteråret 2026 indtager Baltoppen LIVE med “78’eren - live” og slipper rocken løs. Billetter til herligheden finder du på vores hjemmeside: https://baltoppenlive.dk/arrangement/shu-bi-dua-2-0/

Stemninger, rytmer og mesterlige musikere fra den farverige indiske musiktradition møder Copenhagen Jazz Orchestras lege...
16/07/2026

Stemninger, rytmer og mesterlige musikere fra den farverige indiske musiktradition møder Copenhagen Jazz Orchestras legende, delikate og kraftfulde udtryk i koncerten Indian Skies, som du senere på året kan opleve her i Baltoppen LIVE.

Koncerten er kulminationen på komponist og saxofonist Lars Møllers mangeårige arbejde med at smelte de melodiske indiske ragas ind i nutidig jazz og orkestermusik.

Som solister medvirker Ashwani Shankar, som er Indiens førende musiker på den obo-lignende Shehnai, der mere end noget andet instrument udtrykker den indiske stemme i en tradition, som hans familie har været bærer af i mere end 10 generationer. Ashwani Shanker har optrådt over hele verden med bl.a. Ravi Shankar.

På de forfinede tabla-trommer spiller den unge fremstormende Zuheb Ahmed Khan, der med sine sejt swingende grooves og kreative musikalitet fortsætter traditionen fra nyligt afdøde Zakir Hussein.

Indian Skies er en del af et omfattende kulturudvekslingsprojekt med koncerter og undervisningsaktiviteter i Indien, Norden og Baltikum, og desuden en del af Copenhagen Jazz Orchestras fortsatte udforskning af, hvordan vi kan samarbejde med og lære af andre musikkulturer.

Det bliver en aften med swingede grooves og kreativ musikalitet i stort format.

Læs mere om koncerten på vores hjemmeside, hvor du også kan købe billetter: https://baltoppenlive.dk/arrangement/indian-skies-copenhagen-jazz-orchestra-feat-ashwani-shankar-zuheb-ahmed-khan/

Ballerup Kommune Musik i Ballerup Baltoppen LIVE Copenhagen Jazz Orchestra

13/07/2026

Nul stjerner i Ballerup! Det succesfulde tv-program "Nul stjerner" med Jan Elhøj og Morten Kirckhoff kommer her til Baltoppen LIVE med det spritnye talkshow "Nul Stjerner - Det Store Rejseshow 2".

Showet er en forlængelse af tv-programmet, hvor Jan og Morten gennem mere end 50 lande går ombord i det uperfekte, det glemte og det ufrivilligt underholdende.

Rejseshowet kan opleves både i september og november. Ledige billetter finder du her: https://baltoppenlive.dk/ /141962

Den officielle FB-side for Baltoppen LIVE.
Baltoppen LIVE er en markant venue på forkanten af KBH.

Har du husket at sikre dig årskort til en ny sæson i “Skotsk & Irsk Musikscene” her i Baltoppen LIVE?Programmet byder ig...
09/07/2026

Har du husket at sikre dig årskort til en ny sæson i “Skotsk & Irsk Musikscene” her i Baltoppen LIVE?

Programmet byder igen på en vifte af knaldgode musikere fra ind- og udland – dog i et mindre omfang end normalt, da dele af Baltoppen LIVE i en periode fra april 2027 skal ombygges. I perioden med byggeri er foyer og sale lukket. Men ind til da er der fuldt smæk på programmet.

De seneste sæsoner er årskort ret hurtigt blevet udsolgt, så hvis du vil med til de stemningsfulde og taktfaste keltiske koncerter, er det en god ide at tjekke programmet, samle alle vennerne, sætte kryds i kalenderen og sikre billetterne nu.

Se programmet og køb årskort og billetter her: https://baltoppenlive.dk/arrangeme.../skotskirsk-musikscene

06/07/2026

Det sublime, canadiske kompagni People Watching Collective og deres heftigt anmelderroste forestilling ”Play Dead” åbner efterårssæsonen her i Baltoppen LIVE.

I en opfindsom blanding af dans, fysisk teater og akrobatik fremmaner forestillingens seks topartister et drømmende og medrivende univers, hvor hverdagens rutiner bliver til magiske øjeblikke i livet.

Ved urpremieren i 2023 udråbte anmelderne ”Play Dead” som én af de mest interessante moderne cirkusforestillinger i de senere år. Kompagniet turnerer intensivt i Europa, Amerika og Asien og skaber begejstring overalt. 2. og 3. september kan de opleves i Ballerup!

Læs mere om forestillingen på vores hjemmeside, hvor du også kan købe billetter: https://baltoppenlive.dk/arrangement/play-dead-2

Der er flere stærke kvindelige artister i koncert-programmet efter sommerferien. Én af den er den prisvindende egyptiske...
24/06/2026

Der er flere stærke kvindelige artister i koncert-programmet efter sommerferien. Én af den er den prisvindende egyptiske sangerinde Fatma Zidan - en markant stemme på den internationale world music-scene. Hendes karakteristiske stemme rummer både styrke, inderlighed og sårbarhed, og musikken kredser omkring kærlighed, længsel og forholdet mellem mennesker.

Fatma Zidan arbejder i spændingsfeltet mellem tradition og fornyelse. Med udgangspunkt i den arabiske sangskat og inspiration fra blandt andre Oum Kalthoum (egyptisk sanger/sangskriver) fortolker hun både klassiske værker og egne kompositioner i et personligt og moderne udtryk.

Til koncerten her i Baltoppen LIVE kan du høre Fatma Zidan brillere med musik fra udgivelserne Ana el Mashgula og Ghurba, hvor klassisk arabisk musik møder nyere rytmer og arrangementer. Du får samtidig et indblik i nogle af de musikalske traditioner og fortællinger, der præger Mellemøstens kulturarv.

Fatma Zidan kan opleves lørdag den 24. oktober kl. 19:30. Du kan læse mere om koncerten på vores hjemmeside, hvor du også kan købe billetter: https://baltoppenlive.dk/arrangement/fatma-zidan-med-band/

Fatma Zidan Fan Page

Én som med rette kan sige, at hun har levet for fuld volumen, er Sanne Salomonsen. Siden sin entré på scenen som blot 15...
15/06/2026

Én som med rette kan sige, at hun har levet for fuld volumen, er Sanne Salomonsen. Siden sin entré på scenen som blot 15-årig har Sanne Salomonsen repræsenteret en power og en stemme så kraftfuld, at hun har revet hele landet med sig.

Hør hende fortælle om det hele, når hun kommer her til Baltoppen LIVE i efteråret 2026 og går på scenen i en talk om store sange, store kærlighedshistorier og ja, generelt stor appetit på livet.

Talken tager afsæt i Sanne Salomonsens selvbiografi ”Det hele”, som hun har skrevet i samarbejde med journalist Danni Travn. Danni er med på scenen som moderator og samtalepartner og de to kommer rundt om både arbejdet med og historierne fra bogen samt mange af de vilde historier, som ikke fandt vejen til den.

Kom med til en aften, hvor Danni Travns journalistiske tilgang møder rockmamaens uforudsigelige verden. Det bliver en aften med grin, tårer og skønne anekdoter.

Læs mere og køb billetter på vores hjemmeside: https://baltoppenlive.dk/arrangement/sanne-salomonsen-danni-travn-en-samtale-om-det-hele/

TILLYKKE! ❤ Forestillingen "Turbulence" med Out of Balanz blev i går (7/6) kåret som Årets Særforestilling ved den store...
08/06/2026

TILLYKKE! ❤ Forestillingen "Turbulence" med Out of Balanz blev i går (7/6) kåret som Årets Særforestilling ved den store prisuddeling til dansk scenekunst: Årets Reumert. Et stort tillykke til kompagniet og de dygtige medvirkende, som du kan opleve når "Turbulence" kommer her til Baltoppen LIVE lige efter nytår.

Her juryens motivation: "Fantasirig og legende forestilling om at miste fodfæstet. En flyvemaskine fløj ind i uvejr, og turbulensen rystede menneskene ud af deres vante roller. Kroppene kastedes bogstaveligt og symbolsk op i luften – og reagerede, da kaosset og vægtløsheden momentant overtog scenen, med modstand, desperation og latter. Charmerende alvor og kreativ scenekunst." https://www.aaretsreumert.dk/pris/aarets-saerforestilling-26/

Vi glæder os til at præsentere Turbulence! Se mere om forestillingen på vores hjemmeside: https://baltoppenlive.dk/arrangement/turbulence

Adresse

Baltorpvej 20
Ballerup
2750

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Baltoppen LIVE sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Baltoppen LIVE:

Genveje

Del