01/09/2026
VoiceZone 20 års Jubilæum
Lørdag d. 03 oktober ml. 14 - 16.30
Dørene åbnes kl. 13.30
Resonansen: Ejbyvej 35, 2740
Kan det virkelig passe ??
At der virkelig er gået 20 år siden en lille gruppe sangere i 2006, fandt sammen og dannede et kor der ville noget andet. Et kor der fik navnet ”VoiceZone” 20 år med rejser til Wien, Skotland, Færøerne, Sverige, Litauen, Tyskland, og ikke mindst med optrædener i Tivoli, på Bakken, julekoncert på Oslofærgen for socialt udsatte, og i vores hjemby Ballerup, i Baghuset, til Ballerup Byfest, og meget, meget mere. 20 år med skiftende korledere, og 20 år med skiftende korsangere. Listen er lang og har været en fantastisk rejse i musikkens verden hele vejen igennem. Et kor der med sin entusiasme giver den gas og leverer en sprudlende vifte af rytmiske ørehængere til backtracks med vores mikrofoner. Og nu står vi så her med 20 år bag os og glæder os til at fejre de 20 år i koncertsalen på Kasper skolen, hvor vi vil byde på sange fra vores repertoire af gamle som nye kendinge I dagens anledning har vi inviteret alle tidligere sangere og korledere med, så vi kan få skabt et brag af musik og godt humør. Og mon ikke der skulle falde en god snak og nogle gamle historier af i løbet af eftermiddagen. Så kom med jeres gode humør, -hør os, -få en snak med os, og nyd en skøn eftermiddag i selskab med VoiceZone. Vi lover at have et spændende arrangement klar til jer. Koncerten er gratis og der kan købes øl, vin, vand og kaffe mm. til små priser.
Vi ses 🥰