Kulturhuset i Arden

Kulturhuset i Arden Arden Kulturhus er et samlingspunkt i byen og vi udbyder en bred vifte af kulturelle arrangementer t Det er et hus for oplevelser, fællesskab og muligheder.

Kulturhuset i Arden er byens kulturelle samlingssted; Her kan du høre koncerter, låne alverdens bøger eller dykke ned i fortidens arkiver. Find mere information om arrangementer, lokalelejer mm. På Kulturhusets hjemmeside: https://www.mariagerfjord.dk/Kulturhuset-i-Arden

Det var et utraditionelt samarbejde mellem Julemærkehjemmet i Hobro, Blå Kors Rold Skov og Kulturhusforeningen, som bag ...
20/05/2026

Det var et utraditionelt samarbejde mellem Julemærkehjemmet i Hobro, Blå Kors Rold Skov og Kulturhusforeningen, som bag koncerten tirsdag aften Kulturhuset.

De medvirkende var 15 børn og 2 musiklærere fra Julemærkehjemmet samt duoen Next Level, som udspringer af musikaktiviteterne på Blå Kors Rold Skov.

Det var en aften som i den grad viste hvad musik og nogle dygtige og engagerede lærere og musikere kan udvirke af små mirakler for både børn og voksne, som ikke altid har haft den letteste gang på jorden. Koncerten var en dejlig og livsbekræftende oplevelse, som udløste taktfast bifald undervejs og stående applaus ved afslutningen.

Børnekoret fra Hobro julemærkehjem og Next Level fra Blå Kors Rold Skov i skøn forening.Tirsdag d. 19. maj kl. 19Her er ...
16/05/2026

Børnekoret fra Hobro julemærkehjem og Next Level fra Blå Kors Rold Skov i skøn forening.
Tirsdag d. 19. maj kl. 19

Her er en lille intim forårskoncert, som er resultatet af et usædvanligt samarbejde mellem duoen Next Level og børnekoret fra Julemærkehjemmet i Hobro.
Duoen Next Level udspringer af musikaktiviteterne på Blå Kors Rold Skov i Arden, og består af Kenneth Christensen, som er tidligere beboer på institutionen og Lasse Brun, som siden 2019 har været aktivitetsmedarbejder samme sted. Duoen har flere gange været på scenen til forskellige arrangementer i Kulturhuset, og har det seneste års tid haft et nyt samarbejde med børnekoret på Julemærkehjemmet i Hobro.

Denne aften får de fint besøg af koret fra Hobro Julemærkehjem som vil indhylle Next Level´s univers i det smukkeste børnekor. Kom og hør nogle sange du kender, bundet sammen i en buket af håb og livslyst
Social udsathed har ingen alder – og derfor bliver det noget særligt når de to grupper forenes i musikken.

Der er gratis adgang til koncerten, som starter kl. 19 og varer en lille times tid.

Arrangør: Kulturhusforeningen

Other Roads leverede lørdag aften endnu en dejlig koncertoplevelse for en fyldt sal i Kulturhuset – helt i tråd med trad...
19/04/2026

Other Roads leverede lørdag aften endnu en dejlig koncertoplevelse for en fyldt sal i Kulturhuset – helt i tråd med traditionen tilbage fra de legendariske koncerter med John Wright Band og bandets tidligere koncerter.

En fornem afslutning på forårets koncertsæson og en inspirerende optakt til efteråret som byder på koncerter med bl.a. Leif Sylvester, Ole Frimer & Knud Møller, Henning Stærk, Peter Sommer m.fl. – læs mere om programmet og køb billetter på www.kulturhusetiarden.dk

Der var dejlige sange, fine tekster og lun humor i luften, da MC Hansen og hans faste musikalske makker Jacob Chano var ...
12/04/2026

Der var dejlige sange, fine tekster og lun humor i luften, da MC Hansen og hans faste musikalske makker Jacob Chano var på scenen i Kulturhuset lørdag aften.
En stribe meget smukke sange med inspiration fra hans eget liv, familie og lokalområde blev leveret meget intenst og med stor indføling og humor ledsaget af flotte korstemmer og finurlig percussion fra Jacob Chano.

Jesper Theilgaard - Klodens tilstand Torsdag d. 16. april kl 16Den tidligere TV-vært, Jesper Theilgaard, som gæster Kult...
07/04/2026

Jesper Theilgaard - Klodens tilstand
Torsdag d. 16. april kl 16
Den tidligere TV-vært, Jesper Theilgaard, som gæster Kulturhuset torsdag d. 16.april, er meteorolog, klimaekspert og forfatter med et livslangt engagement i at formidle forståelsen af vejret og de forandringer, vores klima gennemgår så det er forståeligt og tilgængeligt for alle.
Vi hører det igen og igen, at vores natur er under pres fra både klimaforandringer og en svækket biodiversitet. Det påvirker livsbetingelserne for både mennesker, dyr og planter for slet ikke at tale om livet i havet.
Foredraget går bagom årsagerne og ser på konsekvenserne for kommende generationer. Derfor vil der også være fokus på, hvordan vi skal forholde os til og leve med forandringerne, men i særdeleshed også hvilke løsninger, der findes.

Foredraget er arrangeret af Kulturhusforeningen i samarbejde med LOF Mariagerfjord/Rebild og Østhimmerlands Folkeuniversitet.

Billetter: 50 kr på https://place2book.com/da/sw2/sales/ncu87p6z6l eller hos Kirkens Korshærs Genbrug på Bytorvet 18 i Arden

Other Roads - engelsk/skotsk folkemusikLørdag d. 18. april kl 20Man tager en helt fantastisk singer/songwriter, en pokke...
06/04/2026

Other Roads - engelsk/skotsk folkemusik
Lørdag d. 18. april kl 20
Man tager en helt fantastisk singer/songwriter, en pokkers talentfuld multi-instrumentalist og dertil en af Skotlands absolut bedste fiddlere/violinister - så har vi sammensætningen i det engelsk-skotske folkband Other Roads.
Other Roads blev dannet i 2009 - og har siden turneret flittigt i det meste af Europa og New Zealand.
Pete Abbott, Gregor Borland og Dave Walsmisley er tre meget erfarne og yderst professionelle musikere og sammen skaber de deres helt egen spændende og unikke sound ved at kombinere musikken med deres utroligt fine og smukke vokalharmonier.
Repertoiret er en blanding af egne kompositioner og velvalgte covers, lige fra følsomme ballader til foot-stomping celtic fiddle tunes.
lyt evt her: https://www.youtube.com/watch?v=FlM6GFt679U&list=RDFlM6GFt679U&start_radio=1
billetter: 225,- kr på https://place2book.com/da/sw2/sales/lr37han5ru eller hos Kirkens Korshær, Bytorvet
Arrangør: kulturhusforeningen

Jørn Svensen : Udsendt for DanmarkKulturtallerken - først middag, så foredragOnsdag d. 15. april kl 18Kom med på en ekst...
03/04/2026

Jørn Svensen : Udsendt for Danmark
Kulturtallerken - først middag, så foredrag
Onsdag d. 15. april kl 18

Kom med på en ekstraordinær rejse bag om de udsendte soldaters missioner. Jørn Svensen er soldat, og han vil fortælle historier om soldaternes virkelighed og de ofre, soldaterne bringer. Vær forberedt på et foredrag, som giver stof til eftertanke.
Jørn Svensen vil male et billede af de forskellige udfordringer og opgaver, som soldater står over for, når de er udsendt. Vi skal blandt andet med ind i hjertet af Afghanistan, hvor vi får indsigt i en ustabil region. Her skal vi høre om den tilpasningsevne, der kræves for at navigere i ukendte kulturer, opbygge tillid til lokale samfund og imødegå truslerne fra ekstremisme. Vi skal også en tur til Iraks ørkner, hvor danske soldater deltog i genopbygningen af en krigshærget nation, som ikke ønskede deres tilstedeværelse. Jørn vil dele historier, om soldaternes liv i en lejr under konstant beskydning. Og missioner som efterlader mange soldater med sår på sjælen.
Jørn Svensen er 58 år, udsendt 8 gange af både FN og NATO. Han er stadig ansat i Forsvaret.
Billetter: 150,- kr på https://place2book.com/da/sw2/sales/rwrpx02dag. Prisen er inklusiv spisning
Arrangementet er flyttet til denne aften fra den oprindelige dato 11. marts
Kulturtallerkenen er et lokalt samarbejde mellem LOF/Mariagerfjord-Rebild, Blå Kors Rold Skov, Det Blå Værested, Røde Kors Arden, Mariagerfjord Bibliotekerne, Ældresagen i Arden og Kulturhusforeningen.

Film-eftermiddag flyttet til Mandag d. 13. april  kl 14.00(beklager fejl i annoncering i den husstandsomdelte folder)Hen...
03/04/2026

Film-eftermiddag flyttet til
Mandag d. 13. april kl 14.00
(beklager fejl i annoncering i den husstandsomdelte folder)
Hent program i Kulturhuset og se hvilke gode filmoplevelser der venter.
Gratis adgang. Kaffe/te og kage til 20 kr i pausen

Kombinationen af et meget medlevende og lyttende publikum og et yderste veloplagt og legesygt band, gav endnu en helt sp...
29/03/2026

Kombinationen af et meget medlevende og lyttende publikum og et yderste veloplagt og legesygt band, gav endnu en helt speciel dejlig koncertoplevelse, da Grarup AllStars gik på scenen lørdag aften i Kulturhuset.

Med tæt sammenspill og flotte solopræstationer – og med Margrethe Grarups suveræne vokai i forgrunden – bekræftede bandet endnu en gang, at de er et af landets bedste live bands.

”De bliver da bare bedre for hver gang” var en ofte hørt publikumsreaktion på vej hjem fra en herlig koncertaften.

Mille Bach Pedersen og Jacob WridtUdstilling, fernisering og intimkoncertLørdag d. 11.april kl. 11-12,30I de kommende må...
26/03/2026

Mille Bach Pedersen og Jacob Wridt
Udstilling, fernisering og intimkoncert
Lørdag d. 11.april kl. 11-12,30

I de kommende måneder er det Mille Bach Pedersen, der udstiller Kulturhuset i Arden – og det markeres traditionen tro med en fernisering og intimkoncert lørdag d. 11.april
Mille Bach Pedersen stammer fra Oue, er autodidakt med en baggrund som lærer i bl.a. billedkunst og har deltaget i udstillinger i f.eks. Det Røde Pakhus, Åbne Døre i Viborg samt i forskellige gallerier, kulturhuse og virksomheder.
Hun arbejder med en blanding af tegning og collage, og er optaget af menneskers rum i verden samt temaer som kaos/ro, drømme, håb, forbundethed m.m.
Teknisk anvender hun blæk, som trækkes på papir i forskellige formationer og efterfølgende strammes op med tusch. I den proces er hun optaget af at kompositionen fremhæver både det ordnede og det kaotiske.
Mille har inviteret sin kreative og kunstneriske kollega, Jacob Wridt – også kendt som Fuglemanden med på udstillingen. Jacob Wridt, er en autodidakt kunstner, der arbejder med jernskrot og har en målsætning om at skabe fortolkninger af mennesker eller situationer han oplever i verden. Han er kendt for sine fugle-figurer, som han kalder "min skøre familie", og de er alle på en måde en fortolkning af hans verden. Wridt arbejder med jernskrot fra mange forskellige steder, herunder metaldetektorforeninger og antikvitetsforretninger, og han er altid på udkig efter gode stykker jern til at bruge i sine værker.
Udstillingen kan ses i Kulturhuset frem til udgangen af juni.
Ved ferniseringen er der traditionen tro en lille intimkoncert, hvor duoen Ole Sloth og Christian Agger underholder med liflige jazz- og pop toner.

Gratis adgang
Arrangør: Kulturhusforeningen

Adresse

Bluhmesgade 19
Arden
9510

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 07:00 - 22:00
Tirsdag 07:00 - 22:00
Onsdag 07:00 - 22:00
Torsdag 07:00 - 22:00
Fredag 07:00 - 22:00
Lørdag 07:00 - 22:00
Søndag 07:00 - 22:00

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Kulturhuset i Arden sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del