30/08/2026
Jeg bruger ikke AI til hverken billedopsætninger eller tekst. Og det er ikke for at være “hellig”, men det ærger mig, at så mange gør det.
Det handler om, at jeg ikke bryder mig om den måde, AI billeder får alt til at se ens ud. Altid nogle tørrede blomster, beige, beige, beige interiør og alt for unaturligt tableau-agtigt opstillet, synes jeg.
Jeg elsker den måde lyset falder på mit kunsthåndværk. Et genskin i blank overflade, en skygge på en hank. Og også de små fejl eller det uperfekte, der får lov at blive vist frem. Mit kunsthåndværk er langsommeligt! Autentisk! Håndformet! Analogt! Og helt unikt. Det skal kunne ses!
Og jeg vil gerne bruge tid på netop at fange det naturlige og helt perfekte dagslys, de rigtige vinkler, som jeg rykker rundt på igen og igen, den korrekte beskæring og redigering, så keramikken ligner sig selv, og den ægte, virkelige æstetik kan ses tydeligt.
Det er min kunst. Mit håndværk. Det er symbol på omhyggelighed, grundighed og nærvær arbejdet frem i keramik. Det, du ser på billeder på min insta og webshop, er “the real deal”.
And who am I kidding?!?! Jeg er alt andet end beige 😉
Og ja… der er brugt AI på nogle af disse billeder. Kan du se, hvad jeg mener?