21/04/2026
Støj fra Snuden: PERMANOIA, JUVENILE & YMER præsenteres af VÆXT, VoxHall, Pavillonen & PHONO
Du spørger: “Hvad er mit ‘cold hawaii’-hipster provins-paradis, hvis jeg ikke er en forkølet havkat, men hellere identificerer mig som en antændt alt-rock type, der gløder for sort lyd og lækker støj? Djursland viste sig at være svaret på dit forkullede hjertes savn!
VÆXT-bookerne har hevet tre af de absolut mest sublime og originale bands fra den kreative Djurs-ild, ind til en unik og måske-af-sin-eneste-slags koncert på PHONO - vibrerende på alle genrens strenge. Vores kærlighed til Støjen fra Snuden kan ikke blive varmere, og rummer alt i syre-rock, punk og metal, smedet i mytiske arnesteder som Gjerrild, Grenaa og Rønde. Nyd det, mens hjertet er varmt! (Og inden sidste bus/letbane triller mod Snuden).
Dato: 21. maj 2026
Dørene åbner: 19:00
Koncertstart: 19:30
Lokation: Phono, Mejlgade 53 Baggården, 8000 Aarhus C
Entré: 90 kr.
Køb din billet her: voxhall.dk/koncerter/stoej-fra-snuden-permanoia-juvenile-ymer/
Grafik af Annika Ovesen