19/10/2026
⭐⭐⭐⭐⭐
Kristeligt Dagblads anmelder Eigil Leander Laursen var forbi Tjajkovskij 5-koncerten for godt to uger siden, og i dag høster vi og dirigent/solist Zsolt-Tihamér Visontay fem flotte stjerne i avisen!
"Zsolt-Tihamér Visontay er med sin musik med til at nedbryde indgroede hierarkier. Det viste han i Symfonisk Sal i Aarhus, hvor han kun noget af tiden opholdt sig på dirigentpodiet.
(...)
For aftenens dirigent og violinist, tyskungarske Zsolt-Tihamér Visontay, virker scenen som en musikalsk legeplads, hvor alt er muligt. I Felix Mendelssohns Sinfonia nr. 10 for strygere sidder han på koncertmesterpladsen og leder orkestret derfra. I Niels W. Gades violinkoncert er han som ”Stehgeiger” solist og dirigent på én og samme tid, og i Pjotr Tjajkovskijs 5. symfoni optræder han med fuldt fokus på dirigentfunktionen. Han repræsenterer det, man kunne kalde en komplet musiker. En musiker, der kender musikken ud og ind og formidler den internt i orkestret og får den ud over rampen til publikum.
(...)
(Om Gades violinkoncert) Zsolt-Tihamér Visontay kunne her som Stehgeiger bringe endnu flere virkemidler i brug. Med alle tænkelige kropslige fagter og en nærmest dansende koreografi med front skiftevis mod publikum og orkester viste han sit komplette musikerskab. Første og tredje sats i violinkoncerten rummer typisk senromantisk violinvirtuoseri af den hurtige slags, hvor solisten i sagens natur skal være både vaks og vågen. Op og ned ad violinens gribebræt, tværs over de fire strenge, dobbeltgreb i massevis og overtoner på de mest intense steder i forløbet. I den langsomme midtersats med titlen ”Romanze” hensættes man til den danske guldalder. Der er ikke langt til dele af Gades egen ”Elverskud” her. Koncerten er virkelig godt komponeret af Gade og virkelig godt realiseret af Visontay. Som ekstranummer kvitterede Visontay med en af ungarske Béla Bartóks 44 duoer for violin, her i et meget fint samspil med aftenens koncertmester Stanko Madic.
(...)
(Om Tjajkovskijs 5. symfoni) På podiet er Zsolt-Tihamér Visontay nu 100 procent dirigent, og der er nok at holde øje med og styr på. Den guddommeligt smukke melodi i anden sats er han som en anden fødselshjælper med til at forløse. Først det smukke solohorn og derefter med korte mellemrum obo, klarinet, f***t og kontrabas, inden det lander i cellogruppen, som med fuld resonans – og redundans – runder det af. Tredje sats har en anden
type udfordringer for både dirigent og orkester. Den charmerende vals spiller næsten sig selv, men der er komplicerede rytmiske underinddelinger i strygerne, som dirigenten skal kunne holde styr på. Ligeledes rækken af træblæserindsatser, hvor instrumenterne i det musikalske flow skal kunne overtage hinandens melodier uden tøven. Det sad lige i skabet her. Fjerde sats er monumental i sit anlæg og nogle steder ligefrem ret voldsom. Der er bulder og brag. Tjajkovskij for fuld udblæsning. Om man bryder sig om det, er en smagssag. Værket som sådan er fantastisk, og ingen tvivl om, at Visontay nød at dirigere det, og musikerne nød at lege med. "
Læs hele anmeldelsen i dagens avis eller online (for abonnenter): www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/tysk-ungarsk-legebarn-med-vidunderlig-musikalsk-indlevelse
