Det handler blandt andet om musik, parkour,
skateboarding, streetbasket, streetsoccer, hackeysack, dance og
frem for alt: masser af kultur. Formålet med SkateMusicPark (SMP) er at samle streetkulturen i Århus, at skabe et miljø, hvor alle streetudøvere kan komme og dyrke deres passion. Planen er, at parken skal stå færdig i 2017, gerne i forbindelse med Århus europæisk kulturhovedstad. I løbet a
f de næste tre år vil SMP afholde en række arrangementer, workshops og konkurrencer rundt om i byen, for at sætte fokus på streetkulturen og for at vise, hvad vi kan gøre for kulturen og ungdommen med et stort streetanlæg i byen. Indtil videre er SkateMusicPark et 100% non-profit og frivilligt projekt, som skabes af brugerne for brugerne. Det vil sige, at alle er velkomne til at bidrage med deres ideer og ønsker til det kommende anlæg. Lige nu består SkateMusicPark-fællesskabet af en gruppe ildsjæle, som lægger utrolig meget tid, energi og engagement i projektet. Ydermere er lokale medspillere 'Cadpeople,
Bønnelycke arkitekterne og Designit' med til at løfte opgaven. Like og del siden og inviter dine venner til at gøre det samme, så vi kan få masser af opbakning omkring SMP og streetkulturen i Århus.