23/10/2019
RØDDER bringer dig lidt gadepoesi til din aftenkaffe:
"Gaden"
Originaltekst af Mund de Carlo, 2014
Metroen brummer, klokkerne kimer
vinduer åbner i shops og butikker.
Det summer så uskyldigt om morgenen et par timer
når fuglene de synger den der nye med Medina.
Blinkende lygter, slingrende cykler
caféerne fyldt så snart himlen den lysner.
Folk tager kampen op med ugens pligter
blinddates, E-mails og andre fremmedord
fylder deres to-do lister.
Den digitale tidsalders disciple
der tager kameraet frem, så de har noget de kan smile til.
De studerende tager S-tog
poptøserne de tager mod syd, og panserne tager vest på.
Orange mænd der snakker om, hvad de skal bygge i dag
mens hovedstadshippien råber han vil have sin by tilbage.
I et kaos der klinger mangfoldigt og hvileløst
sender han en glad smiley, hvori hun kan finde trøst.
Asfalt under fødderne vi stadig på vej
På gaden, på gaden.
Asfalt under fødderne vi stadig på vej
Malstrømmen, mylderet, menneskelivet
Fantastisk, forfærdelig forskellighed.
Metroen brummer, klokkerne kimer.
Det bobler af liv på alle fortovets fliser.
Kunstnerkollektivet der drikker kaffe og ryger.
De spejdende taxachauffører
det unge par der lige nu ligner nogen
der skal være sammen til de dør.
Skolebørn, entreprenører.
De slidte sind på bænken med favnen fuld af snaps og likør.
Hver sjæl giver gadens grå facader kontrast og kulør.
Folk trodser travlheden og stopper blot
for at sluge lidt forsidestof.
Hvilket kendt ansigt har nu fu**ed op?
Super-bedst-døgn-brugsen har tilbud på negleklippere
for folk skal se godt ud når de peger fingre.
En bilradio bringer nyt fra TV2News:
”Velkommen, ham ingen kender har rundet en million views
i dag stiller vi skarpt på, om kister stadig er nødvendige
nu hvor alle de begravede i sin smartphone..og nu over til
sporten….”
På hjørnet står en Vesterbrobums
og sværger at døde katte og profettegninger er god kunst.
I et kaos der klinger mangfoldigt og hvileløst
liker hun hans status, hvori han kan finde trøst
Asfalt under fødderne vi stadig på vej
På gaden, på gaden
Asfalt under fødderne vi stadig på vej
Malstrømmen, mylderet, menneskelivet
Fantastisk, forfærdelig forskellighed
Metroen brummer, klokkerne kimer.
Pigen jogger forbi drengen med whopper og fritter.
Post og aviser der påstår at vi så
heldige at stå i DK’s folkeregister.
Søde børn, stolte mødre
en fri mand der står alene, stirrer på dem
og nok fortryder han fik kolde fødder.
Lærlinge, lastbiler, tyk cement, glasfibre
duft af vin, joints, nikotinrøg og benzin.
Familiefaren cykler hjem i osen
med hele sin personlighed i nettoposen.
Laptop mash-up på kaffebaren uden ende
en netradio sender live fra TV2News igen:
”Krigen! DF vil forhindre at flere får asyl
præsidenten siger det hele er terroristernes skyld”
I et kaos der klinger mangfoldigt og hvileløst
giver hun ham et kys, så han kan mærke
hvordan livet virkelig føles
Asfalt under fødderne vi stadig på vej
På gaden, på gaden.
Asfalt under fødderne vi stadig på vej
Malstrømmen, mylderet, menneskelivet
Fantastisk, forfærdelig forskellighed.
