Aalborg Symfoniorkester

Aalborg Symfoniorkester Aalborg Symfoniorkester - hele Nordjyllands symfoniorkester. Sammen om livets musik. Chefdirigent Joshua Weilerstein
Æresdirigent Michael Schønwandt

Chefdirigent Joshua Weilerstein

Aalborg Symfoniorkester blev grundlagt i 1943 af dirigenten Jens Schrøder (chefdirigent indtil 1979) og består i dag af 65 fuldtidsansatte musikere. Orkestret har hjemme på havnefronten i Aalborg i den prisbelønnede koncertsal i Musikkens Hus, der er et af de største og mest fremtrædende kulturhuse i Region Nordjylland. Kernen i orkestrets virke er de symfoniske t

orsdagskoncerter med danske og internationale solister og dirigenter. Derudover spiller orkestret en vigtig rolle som opera- og balletorkester til forestillinger med Det Kongelige Teater og Den Jyske Opera, lige som orkestret til filmfremvisninger og cross-over koncerter med solister fra andre musikalske genrer. Aalborg Symfoniorkester har et omfattende børne- og ungeprogram, dels i form af familiekoncerter for publikummer i alderen 0-99 år, og dels i form af undervisningsprojekter på skoler, i daginstitutioner og spillesteder i hele Nordjylland. Chefdirigenter siden Jens Schrøder har været Janos Fürst (1980-1983), Peter Erös (1983-1989), Owain Arwel Hughes (1995-1999), Moshe Atzmon (1999-2002), Matthias Aeschbacher (2005-2011) Rumon Gamba (2011-2015), og siden 2023 Joshua Weilerstein. Den fremtrædende danske dirigent Michael Schønwandt har haft en lang tilknytning til orkestret og er i dag æresdirigent. Gennem årene har Aalborg Symfoniorkester optrådt med mange verdenskendte kunstnere som Jean-Pierre Rampal, Victor Borge, Birgit Nilsson, Yehudi Menuhin, Anne-Sophie Mutter, José Carreras, Kiri Te Kanawa, Jonas Kaufmann, Janine Jansen, Placido Domingo, Anna Netrebko, Sir Bryn Terfel og Evgeny Kissin. Orkestret har lavet talrige indspilninger af hovedsageligt dansk musik.

14/03/2026

Tid til turné 🎶

Mens store dele af orkestret fra i aften og et par uger frem er på turné med Det Kgl. Teater og Donizettis opera Don Pasquale, har andre i dag haft repremiere på forestillingen Spil som jeg siger, som vi første gang præsenterede sidste år i samarbejde med Teater Nordkraft. 👧

I denne genopsætning medvirker Ruben Kristensen (bratsch), Simone Cipriano (f***t) og Thomas Hamilton (trombone).
Forestillingen spiller lige nu på Teater Nordkraft, men tager de kommende uger også ud i regionen med forestillinger i kirker, på Oceanariet i Hirtshals og i Zoologisk Have. 👏

Billetsalget til Musikkens Hus Juleshows 26. november går stærkt, og vi er helt overvældede over interessen her andet år...
11/03/2026

Billetsalget til Musikkens Hus Juleshows 26. november går stærkt, og vi er helt overvældede over interessen her andet år i træk ✨

Men vi har et ekstra es i lommen. Eller to faktisk.

Vi er glade for at kunne annoncere, at Oh Land kommer og beriger aftenen med sin karakteristiske stemme og sit kreative univers, som uden tvivl vil bidrage til julemagien 🎶

Derudover kan vi løfte sløret for, at den fremadstormende tenor Jonathan Koppel, der allerede har sat sit præg på den danske operascene, kommer og hjælper os med at synge julen ind.

Vi glæder os! ❤️

Læs mere og find dine billetter her: https://musikkenshus.dk/musikkens-hus-juleshow-2026

Korprøve Mahler 🎶Så er vi i gang – og vi kan næsten ikke vente, til det bliver 30. april, hvor hele Mahlers mægtige Opst...
08/03/2026

Korprøve Mahler 🎶

Så er vi i gang – og vi kan næsten ikke vente, til det bliver 30. april, hvor hele Mahlers mægtige Opstandelsessymfoni er på programmet. I dag mødtes det store kor for første gang til prøve under ledelse af Søren Birch.

Koret tællere sangere fra hele Nordjylland, og de har dedikeret tre søndage til at øve på 5. satsen i Mahlers 2. symfoni. Det er i denne sats, det hele kulminerer.

Inden da har en mezzosopran på smukkeste vis sunget om længslen efter Gud og håbet om opstandelse. Og så endelig – i femte sats – åbenbarer himlen sig. Musikken eksploderer, alle temaer samles, og Mahler forener orkester, solister og kor i en musikalsk opstandelse, der symboliserer håb, forløsning og det evige liv.

Det er storslået og dramatisk musik – og en enestående chance for at opleve et værk, der sjældent spilles i Danmark.
Billetsalget går meget stærkt, så du skal skynde dig.
Du finder de sidste billetter lige her
https://musikkenshus.dk/mahlers-opstandelsessymfoni

Torsdagskoncerten 🎶 🎻To ud af fire værker ved torsdagskoncerten vakte speciel begejstring hos Nordjyskes anmelder i dage...
07/03/2026

Torsdagskoncerten 🎶 🎻

To ud af fire værker ved torsdagskoncerten vakte speciel begejstring hos Nordjyskes anmelder i dagens avis, hvor ikke mindst solisten bliver fremhævet. 🎻

”Aftenens lyspunkt var Mendelssohns elskede violinkoncert i e-mol med tyske Carolin Widmann som solist. Hun tog teten fra starten og leverede et levende og engageret solospil i koncerten med de mange gode temaer. Solokadencen i 1. sats stod smukt med klare linjer, mens Lu og orkestret fulgte solisten tæt og med god dynamik og drive i akkompagnementet. Den smukke cantabile melodi i andante-satsen blev spillet med fin indlevelse, og sidste satsens yndefulde samspil med orkestrets fløjtekor var en sand fryd”.

Efter pausen åbnede orkestret med det lille værk Tupaia af newzealandske Salina Fisher.

”Her blev de lange bølger af lyd bundet organisk sammen til en helhed, som var fascinerende i sin levendegørelse af Stillehavets bølger. Hele klangbilledet opløstes til sidste i et flimrende lys, som sollys der reflekteres i havets overflade, inden afslutningen med duetten mellem Camille Guénots smukke altfløjte og Péter Pál Lukács bratsch”.

Foto: Claus Søndberg

Cellistens sidste koncert 🎶Han har egentlig taget tilløb længe…. Men i går skete det så. Vores cellist Vincent Stadlmair...
06/03/2026

Cellistens sidste koncert 🎶

Han har egentlig taget tilløb længe…. Men i går skete det så.
Vores cellist Vincent Stadlmair spillede officielt sin sidste koncert med orkestret. 👏
Siden april har han delt sin tid hos os mellem hvervet som aktiv musiker og assistent i nodearkivet, og det sidste fortsætter han heldigvis med at være.

Vincent kunne sidste år fejre 25 års jubilæum hos Aalborg Symfoniorkester.
Han tiltrådte sin stilling 4. september 2000 – dengang som 1. solo cellist. Det var han, indtil han fyldte 60 , hvorefter han selv valgte at rykke ned som ”menig” cellist – et hverv, han har haft indtil i går aftes.

Der var selvfølgelig – og meget fortjent – masser af kærlige ord og kram og gaver og blomster på scenen i går. 💐🍾

Tak for dine mange år i Aalborg Symfoniorkester, Vincent – vi kommer til at savne dig i orkestret, men glæder os over, at vi bare kan kigge forbi nodearkivet til et smil og en hyggelig snak. ❤️

04/03/2026

Fra alle os til alle jer 🎄✨

Musikkens Hus Juleshow version 2026 – med Malte Ebert, Vocal Line, Andrea Lykke og værtsparret Cilius og Bruun – blandt andre.

Hvor har vi glædet os til at løfte sløret for disse første medvirkende, for vi er både stolte og forventningsfulde, og vi ved, at der venter en magisk aften fyldt med gode grin og en masse varme musikalske kram.

Det musikalske fundament lægges af Aalborg Symfoniorkester og en rytmegruppe, og på dirigentpodiet står Henrik Vagn Christensen.

I år sætter vi to koncerter i salg – torsdag 26. november kl. 17 og kl. 20.30.
Skal du nå at fange en billet, så brug linket her: https://musikkenshus.dk/musikkens-hus-juleshow-2026

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️Blændende Richard Strauss og Jonathan Clarke i storform 🎺Sådan lyder overskriften på Nordjyskes femstjernede a...
28/02/2026

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Blændende Richard Strauss og Jonathan Clarke i storform 🎺

Sådan lyder overskriften på Nordjyskes femstjernede anmeldelse af torsdagskoncerten, som bød på en uropførelse af en helt ny trompetkoncert.
Den er skrevet af Stephen McNeff til Aalborg Symfoniorkester og orkestrets egen solotrompetist Jonathan Clarke.

Avisens anmelder Tore Mortensen skriver:
”Clarkes rolle var gennemgående melodibærende, og han solospil var præget af en eminent klanglig beherskelse af instrumentet, der fokuserede ham som et naturligt centrum for musikken. Først i den overdådigt sprudlende 3. sats blev Clarke præsenteret for større tekniske udfordringer, som han løste uden problemer”.

Koncerten åbnede og lukkede værker af en ung Richard Strauss.
Orkestret lagde ud med ”flyvende faner” i Don Juan, ”som den myndige belgiske dirigent Antony Hermus styrede med stort overskud”.
”Smukt stod Judith Blauws obosolo midtvejs”. 👏
🎶
Koncertens anden del indledtes med Tjajkovskijs Ouverture til Romeo og Julie og sluttede med Strauss’ Till Eulenspiegel.
”Også her boltrede orkestret og Hermus sig i fornem stil med Strauss’ situationsbeskrivende musikalske gendigtning af fortællingen, som blev leveret med præcision og humor”.

Jonathan Clarke
Antony Hermus, Conductor

23/02/2026

Verdenspremiere på ny trompetkoncert
(English below)

Britiske Stephen McNeff har skrevet en helt ny trompetkoncert til Aalborg Symfoniorkester, og den uropføres torsdag 26. februar i Koncertsalen i Musikkens Hus.

Orkestrets egen solotrompetist Jonathan Clarke er solist i værket, og han glæder sig meget til på torsdag.

Mød ham i klippet her – og læs komponistens egne programnoter her
https://musikkenshus.dk/strauss-tjajkovskij

World Premiere of New Trumpet Concerto

The British composer Stephen McNeff has written a brand-new trumpet concerto for the Aalborg Symphony Orchestra, and it will receive its world premiere on Thursday, 26 February, in the Concert Hall at Musikkens Hus in Aalborg, Denmark.

The orchestra’s own principal trumpet, Jonathan Clarke, will perform as soloist in the work and he is very much looking forward to Thursday.

Meet him in the video here – and read the composer’s own program notes here
https://musikkenshus.dk/strauss-tjajkovskij

20/02/2026

Verdenspremiere på ny trompetkoncert
(English below)
Britiske Stephen McNeff har skrevet en helt ny trompetkoncert til Aalborg Symfoniorkester, og den uropføres torsdag 26. februar i Koncertsalen i Musikkens Hus.

Orkestrets egen solotrompetist Jonathan Clarke er solist i værket. De to mødtes tilbage i maj, hvor Stephen var på inspirationsbesøg i Aalborg, og det kom meget til at handle om vand og sol-disen over Limfjorden.

World Premiere of New Trumpet Concerto

The British composer Stephen McNeff has written a brand-new trumpet concerto for the Aalborg Symphony Orchestra, and it will receive its world premiere on Thursday, 26 February, in the Concert Hall at Musikkens Hus in Aalborg, Denmark.

The orchestra’s own principal trumpet, Jonathan Clarke, will perform as soloist in the work.
The two met back in May, when
Stephen visited Aalborg for inspiration. Meet them here.

Jonathan Clarke

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️”Jeg kan ikke forestille mig Brahms’ D-dur spillet smukkere og finere end her!”Sådan slutter Tore Mortensen ...
14/02/2026

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

”Jeg kan ikke forestille mig Brahms’ D-dur spillet smukkere og finere end her!”

Sådan slutter Tore Mortensen sin anmeldelse af torsdagskoncerten i dagens udgave af Nordjyske – og kvitterer med fuld plade på stjernepaletten – seks fine af slagsen.
Det var orkestrets aften – ingen solist – men til gengæld en chefdirigent, Joshua Weilerstein, tilbage stormform. 🎶

Aftenen blev indledt med Zemlinskys Den lille havfrue, og her skriver anmelderen: ”Weilerstein skabte magiske øjeblikke af velklang og fokuserede orkesterspillet i alle dets skiftende fraser”, og han fremhæver bl.a. starten, hvor ”et glitrende sollys i strygerne bryder ind over den dybe, mørke klangbund af messing og kontrabasser, var dybt fængslende, og man kunne blive helt fortabt i al den vellyd, som udfoldede sig”. 🎻

Lige så magisk var fremførelsen af Brahms’ anden symfoni, hvor man ifølge anmelderen sad med ”en fornemmelse af at danse på æggeskaller”: ”Weilersteins direktion var som en balletdansers bevægelser – let at afkode og følge, og han lod ingen i tvivl om, hvilken retning musikken skulle tage”
”Scherzoen med de ungarske zigeuner-temaer bød på vidunderligt ensemblespil i træblæserne og fnuglet sammenspil mellem træ og strygere. Og selv 4. satsens allegro son spirito fik aldrig lov at stikke af, men blev holdt i et stramt og præcist greb af Weilerstein, og resultatet blev derefter, mageløst!” 👏

DR P2 sendte koncerten, og den kan stadig opleves på DR Lyd

Foto: Lars Horn

Mød os på P2 📠Både i aften og i morgen aften er der lækkerier for øregangen i din radio. 🎧I aften transmitterer DR P2 to...
12/02/2026

Mød os på P2 📠

Både i aften og i morgen aften er der lækkerier for øregangen i din radio. 🎧

I aften transmitterer DR P2 torsdagskoncerten med chefdirigent Joshua Weilerstein direkte i radioen, og i morgen aften er der genhør med forrige lørdags Jazz at the Symphony.

Her kan du glæde dig til at høre – eller genhøre – jazzens største kærlighedsballader serveret af Kira Skov og Mads Mathias – kompetent bakket op af en jazzkvartet, der bl.a. tæller den amerikanske pianist Josh Nelson, samt Aalborg Symfoniorkester under ledelse af Nikolai Bøgelund. 🎹

I aften er det Zemlinskys Den lille havfrue og Brahms 2. symfoni, du kan nyde. 🎻🪉
God fornøjelse hjemme i stuerne.

Billedet er fra Jazz at the Symphony

Podcast – din vej ind i musikken 🎧Hede kærlighedsbreve, stor fortvivlelse og gudeskøn musik. Zemlinskys musik til Den li...
09/02/2026

Podcast – din vej ind i musikken 🎧

Hede kærlighedsbreve, stor fortvivlelse og gudeskøn musik. Zemlinskys musik til Den lille havfrue har det hele, og på torsdag kan du glæde dig til at opleve den i Koncertsalen med vores egen chefdirigent Joshua Weilerstein på podiet. 🧜‍♂️

Men inden da kan du også nyde Weilersteins seneste podcast – om netop Zemlinsky og havfruen – et værk, han komponerede med et knust hjerte. 💔

Historien begynder med en lidenskabelig kærlighedsaffære og ender i hjertesorg af den mest uforblommede slags. I 1900 kom den unge, fabelagtigt talentfulde og berømt smukke Alma Schindler til Zemlinskys hjem for at studere komposition. Store følelser blomstrede, og i det næste års tid havde de to et lidenskabeligt forhold med glødende breve og dagbogsoptegnelser til følge. Men så mødte Alma den 20 år ældre dirigent og komponist Gustav Mahler, og resten er historie.

Zemlinsky var knust og hældte al sin energi i et tonedigt baseret på H.C. Andersens Den lille havfrue. Det er et værk af uimodståelig skønhed og lidenskab, og det spilles stadig oftere, i takt med at Zemlinskys navn begynder at indtage sin retmæssige plads i komponisternes standardkanon. 🎶

I podcasten fortæller Joshua Weilerstein om Zemlinsky, læser flere af de lidenskabelige breve og dagbogsoptegnelser fra både Zemlinsky og Alma Schindler, og så fører chefdirigenten selvfølgelig lytteren gennem den hjerteskærende smukke musik i havfruen.
Du kan høre podcasten lige her – god fornøjelse

https://stickynotespodcast.libsyn.com/

Adresse

Musikkens Plads 1
Aalborg
9000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 10:00 - 15:00
Tirsdag 10:00 - 15:00
Onsdag 10:00 - 15:00
Torsdag 10:00 - 15:00
Fredag 10:00 - 15:00

Telefon

+4598131955

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Aalborg Symfoniorkester sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Aalborg Symfoniorkester:

Del

Type

Mærk magien - luk musikken ind

Som landsdelsorkester har Aalborg Symfoniorkester et omfattende aktivitetsniveau. Kernen i vores virke er symfonikoncerterne, hvor orkestret i løbet af en sæson præsenterer solister og dirigenter fra den absolutte verdenselite. Dertil kommer kammerkoncerter, pædagogiske koncerter på skoler, koncerter i samarbejde med andre kulturelle institutioner samt offentlige børne- og familiekoncerter. Aalborg Symfoniorkester spiller også til operaer og balletter. Orkestret akkompagnerer ofte Den Jyske Opera og når Det Kgl. Teater er på turné vest for Storebælt, er det Aalborg Symfoniorkester, der står for den musikalske del. MUSIK OG MENNESKER Den klassiske musik vækker store følelser i mennesker – uanset hvor man støder på den. Når man mærker musikkens magi helt ind i sjælen, opstår der en smuk og dyb relation mellem musikken og mennesket. Det skaber et mindeværdigt øjeblik og efterlader et varigt indtryk. Det er disse magiske øjeblikke, som Aalborg Symfoniorkester stræber efter at give publikum til hver eneste koncert. MUSIK FOR ALLE Aalborg Symfoniorkester er hele Nordjyllands symfoniorkester. Vores ambition er at være en naturlig del af nordjydernes hverdag – uanset alder, geografisk placering og musikalsk smag. Selvom den symfoniske musik altid vil være vores kerneprodukt, så tilbyder Aalborg Symfoniorkester hvert år mange forskellige koncertoplevelser, hvor den klassiske lyd kombineres med pop, rock, jazz eller noget helt fjerde. Mange af vores koncerter er rettet mod børn og unge.

MUSIK OG STEMNINGER Intet kan som musikken formidle følelser – fra den boblende glæde til det afgrundsdybe vemod, den brusende vrede, det smertelige savn og det livsbekræftende håb. Når du hører Aalborg Symfoniorkester og lukker musikken ind, tør vi godt garantere, at du går derfra med en kæmpe oplevelse og en følelse af, at musikkens magi har berørt dit inderste.