Musikkens bette Hus

Musikkens bette Hus Musikkens bette Hus - fordi kultur er for alle 🎼🎺🎸🎶❤️🤗 Koncerterne er gratis.


¨¨¨¨¨¨¨¨

Fjordbyen ligger ned til Limfjorden i hjertet af Aalborg.

Musikkens bette Hus er et privatejet "skur" i Fjordbyen men også en non-profit forening samme sted; baseret på kærlighed til musikken, diversiteten i samfundet, de skæve eksistenser - og ikke mindst en kærlighedsfortælling mellem to mennesker. Da Peter mødte Lene i udgangen af 2020, opstod der hurtigt sød musik i rigelige mængder; og en fælles idé om et kulturprojekt for den brede befolkning begyn

dte stille at spire på de stille Corona-aftner foran brændeovnen. Når to viljestærke (og tilpas naive) sjæle mødes om en fælles idé, er der sjældent langt fra tanke til handling. Så vi trak i nogle tråde i vores netværk, og vupti - i hus var belægning til en musikscene, og de første live-koncerter i 2021 var planlagt i samarbejde med Musikkens Hus Aalborg, som også donerede koncerter i 2022. Vores mission er enkel:
Vi ønsker at bygge bro mellem den brede befolkning og kulturen, så høj som lav, tyk som tynd, gammel som ung, rig som fattig kan nyde en kulturel begivenhed helt nede på jorden - uden at skulle have en klink op af lommen. Scenen er åben for både vækstlaget og etablerede kunstnere; alle med det til fælles, at de ønsker at formidle deres kunst til den brede befolkning. De 122 skure var oprindeligt et fiskerleje opstået i 1930’erne, og med sine knap 100 år på bagen har byen gennem årene tiltrukket alt fra skidtfisk til godtfolk. Vi er udgør et udsnit af den brede befolkning fordelt på 122 skure; med ALT, hvad det indebærer. Her er højt til loftet, og hvert år får vi mange besøgende turister, som nyder at ose rundt i den kunstneriske og kreative lille oase…
Nærmest midt i det hele ligger "skuret" Musikkens bette Hus. Vi elsker skuret, som - føler vi i hvert fald selv - er meget let genkendeligt med de mange messinginstrumenter, som huset er beklædt med :-)

Adresse

Musikkens Bette Hus, Fjordbyen 75
Aalborg
9000

Telefon

+4561797779

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Musikkens bette Hus sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del