SSF kultur

SSF kultur "SSF kultur" giver et hurtigt overblik over SSFs gode kulturtilbud med mulighed for at bestille billetter direkte via begivenheden på siden.

Sydslesvigsk Forening søger minijobber til Kulturafdelingen
19/11/2025

Sydslesvigsk Forening søger minijobber til Kulturafdelingen

SMUK JULEKONCERT PÅ A.P. MØLLER SKOLENLørdag den 13. december er der julestemning i Slesvig hvor Sønderjyllands Symfonio...
14/11/2025

SMUK JULEKONCERT PÅ A.P. MØLLER SKOLEN
Lørdag den 13. december er der julestemning i Slesvig hvor Sønderjyllands Symfoniorkester sammen med Slesvigske Musikkorps spiller op til jul.
Julens musik har en ganske særlig evne til at vække minder og skabe stemning. Det er tonerne, der forbindes med barndommens forventningsfulde juleaftener, de frostklare morgener, hvor sneen knitrer under fødderne, og de hyggelige stunder i stearinlysenes skær. Sønderjyllands Symfoniorkester glæder sig meget til at invitere til en julekoncert i vaskeægte big-band-stil, når de forener sig med Slesvigske Musikkorps, også kaldt SMUK. SMUK er et af Forsvarets tre fuldtidsprofessionelle musikkorps og består af 16 messingblæsere og slagtøjsspillere. Som Forsvarets musikalske ambassadører spiller de ved en lang række begivenheder både herhjemme og i udlandet - og nu bringer de, sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester, julestemning direkte til koncertsalen. På programmet venter en perlerække af elskede amerikanske julehits, der vækker minder om sneklædte landskaber, tindrende julelys og hyggelige stunder med dem, man holder af. De swingende big-band-arrangementer tilfører energi og dynamik, mens de mere afdæmpede melodier giver plads til eftertænksomhed og ro. Fra livlige klassikere til stemningsfulde ballader - koncerten rummer julens musik i alle dens nuancer.
Der sælges gløgg og æbleskiver!

Sønderjyllands Symfoniorkester
En SMUK julekoncert med Slesvigske Musikkorps
Lørdag 13.12.25 - 19:00
A.P. Møller Skolen, Slesvig

Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF)

Billetter:
www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.

VIOLINISTEN BJARKE FALGREN SPILLER PÅ FLENSBORGHUSTorsdag den 11. december er der trængsel, når 6 topmusikere spiller på...
13/11/2025

VIOLINISTEN BJARKE FALGREN SPILLER PÅ FLENSBORGHUS
Torsdag den 11. december er der trængsel, når 6 topmusikere spiller på scenen i Flensborg
Som dreng fik han sin mor til at gå med violinkassen i behørig afstand, når han skulle til violinundervisning. I dag er violinen Bjarke Falgrens talerør for følelser og sanser - og hans tro følgesvend i en lang international karriere som violinist og komponist. Få mestrer violinen og dens mange udtryk som ham, og med sin helt egen stil og tone har han skabt sit eget musikalske sprog.
Bjarke er album-aktuel med Turkis. Albummet udkom i forbindelse med hans egen festival Falgren & Friends Festival Night den 13. september i år i hans fødeby, Næstved.
Turkis er opkaldt efter den farve, der for Falgren repræsenterer åbenhed, ro og forbindelse. Albummet tager lytteren med på en rejse gennem hele følelsesregistret - fra det lyriske og melodiøse til det virtuose og legende.
Som syvårig så den firdobbelte DMA-vinder et symfoniorkester i fjernsynet og blev betaget af musikken. Så betaget, at han har spillet violin lige siden - udover sit arbejde som komponist har Falgren også bidraget til film og tv-serier som Badehotellet og Carmen Curlers, og han har arbejdet med danske og internationale kunstnere som bl.a. Annisette, Mads Langer - og mange flere.
Til denne koncert er det første gang, at hele holdet fra udgivelsen Turkis spiller koncert sammen, og det er nøjagtigt et år siden, at de gik i studiet og indspillede det nye album. Udover Bjarke Falgren på violin er det Jakob Holm på guitar, Heine Hansen på piano, Morten Lundsby på bas, Anders Holm på trommer og Eliel Lazo på percussion.

Jazz på Flensborghus med
Bjarke Falgren & Friends
Torsdag 11.12.25 - 20:00
Flensborghus, Flensborg

Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF) og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU)

Billetter:www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.

INTERNATIONAL TRIO SPILLER BÅDE I NIBØL OG I EGERNFØRDEDen dansk-estisk-belgiske Dream folk trio Alterne spiller i Chris...
07/11/2025

INTERNATIONAL TRIO SPILLER BÅDE I NIBØL OG I EGERNFØRDE
Den dansk-estisk-belgiske Dream folk trio Alterne spiller i Christuskirche fredag den 5. december og i Egernførde Danske Kirke lørdag den 6. december og inviterer lytteren ind i et landskab, hvor innovation og tradition smelter sammen.
Med instrumenter som violin, norsk hardanger fiddle, finsk kantele, akkordeon, guitar, stomp box og sang skaber Alterne en stemningsfuld lydverden præget af harmonier, repetitive motiver og melodier.
Alterne skaber et musikalsk univers, hvor folk, pop og ambient kolliderer i trioens arrangementer. Sangene bevæger sig fra lyse, opløftende øjeblikke til mere melankolske nuancer, med tekster, der griber fat i livets mange facetter. Musikken forener både intime øjeblikke og store, åbne landskaber.
Alterne består af den danske sangerinde Ida Marie Jessen, den belgiske violinist Oscar Beerten og den estiske akkordeonist Maimu Jõgeda. De mødtes under deres studier på Sibelius Akademiet i Helsinki, Finland, og har siden udviklet et unikt musikalsk portræt, der fusionerer elementer fra folkemusik, po og ambient-genrer. Trioen har optrådt på en række festivaler og spillesteder i hele Europa. Man kan glæde sig til en koncert, som selvfølgelig også inkluderer danske julesange!

Alterne
Fredag 05.12.25 - 19:00
Christuskirche, Nibøl

og

Alterne
Lørdag 06.12.25 - 19:00
Egernførde Danske Kirke

Arrangør: Sydslesvigsk Forening

Køb billetter her:
www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.

JULEEVENTYR FOR HELE FAMILIEN PÅ SCENEN I SLESVIGFredag den 5. december vises forestillingen ”En lille nisse rejste” på ...
07/11/2025

JULEEVENTYR FOR HELE FAMILIEN PÅ SCENEN I SLESVIG
Fredag den 5. december vises forestillingen ”En lille nisse rejste” på A. P. Møller Skolen. Alle der har rundet de 4 år kan se dette fantasifulde juleeventyr. I Julemandens kongsgård er der mange slags nisser. Alle har en funktion, og alle er vigtige for at Julemanden når at blive klar til juleaften.
Nissen Theo har ikke nogen funktion. For han kan tilsyneladende ikke finde ud af noget. På Theos 120. år som funktionsløs nisse er der ikke meget gnist tilbage i ham. Theo tror ikke på, at han nogensinde finder på noget, han er god til. Han ser alle de andre nisser stige i graderne og få mere og mere succes. Theo begiver sig afsted på en lang rejse, hvor han møder flere forskellige væsner, som alle siger, at han skal finde verdens største mand. Theo tænker, at det kun kan være Julemanden. Men er det nu det? Ved alle hans møder lærer Theo at se indad og ikke blive påvirket af, hvad andre gør og opnår. Til sidst kommer han til havet, hvor Nordpolens is stopper, og kigger ned i det store hav…

Teater Next
En lille nisse rejste
Fredag 05.12.25 - 17:00
A.P. Møller Skolen, Slesvig

Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF)

Køb billetter her: www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.

SIGURD OG BØRNEKOR SPILLER OG SYNGER I WIKINGHALLEDen 4. december er der børnejulekoncert i Hanved. Oplev en julekoncert...
06/11/2025

SIGURD OG BØRNEKOR SPILLER OG SYNGER I WIKINGHALLE
Den 4. december er der børnejulekoncert i Hanved. Oplev en julekoncert, hvor Sigurd Barrett går på scenen sammen med Sønderjysk Pigekor og Drengekor, et børnekor fra skoler i Sydslesvig under ledelse af korleder Ida Hymøller - og ikke mindst et vaskeægte symfoniorkester.
Sammen fylder de koncertsalen med et festligt repertoire af smukke julesange, hjertevarme melodier og sjove juleløjer. Man kan glæde sig til en aften med magisk julestemning, masser af grin og en smittende sangglæde, der bringer børn og voksne i den helt rette julestemning.

Sønderjyllands Symfoniorkester
Børnejulekoncert med Sigurd Barrett og børnekor fra regionen
Torsdag 04.12.25 - 18:30
Wikinghalle, Hanved

Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF)

Køb billetter her: www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.

GAMMELDAGS JULETRÆSFEST PÅ SILDLørdag den 29. november er det tredje år i træk, at Den sønderjyske Nissebande med sanger...
04/11/2025

GAMMELDAGS JULETRÆSFEST PÅ SILD
Lørdag den 29. november er det tredje år i træk, at Den sønderjyske Nissebande med sangerinden Janne Therkelsen gæster Sydslesvigsk Forening på Sild med musik for børn og barnlige sjæle.
Der bliver spillet alle de traditionelle danske julesange, kalendersange og de største julesange fra den amerikanske sangbog.
Fremført med strålende humør og musikalitet af den velspillende kvartet, der udover sangerinden Janne Therkelsen består af Steffan Grarup Jensen på klaver, kontrabassisten Jesper Hindø og trommeslageren Mads Jacobsen.

Arrangør er Sydslesvigsk Forening (SSF)

Juletræsfest med

Den sønderjyske Nissebande

Lørdag 29.11.25 - 13:00

List Forsamlingshus, Sild

Billetter kan købes ved indgangen. Voksne 10 euro, børn har gratis adgang.

MAJA OG DEN MAGISKE SOFA PÅ FLENSBORGHUS ER UDSOLGT Lørdag den 1. november er der musikteater for selv de mindste, fra 4...
30/10/2025

MAJA OG DEN MAGISKE SOFA PÅ FLENSBORGHUS ER UDSOLGT
Lørdag den 1. november er der musikteater for selv de mindste, fra 4 år, i Flensborg og billetterne er blevet revet væk.
Maja er en pige med en livlig fantasi, som med familien er flyttet til et nyt sted, hvor hun ikke føler sig hjemme. Hun søger tryghed i fantasiens verden, og her finder hun måske løsningen. For en dag dukker et mystisk og magisk væsen op, som Maja bliver nødt til at lukke ind i sit liv og i sit hjem. Det går ikke helt let, men sammen finder de to melodien, og Maja opdager, at en ven godt kan være helt anderledes end en selv - uden at være farlig.

TRIOEN BUSHBABIES PÅ SCENEN I FLENSBORGTorsdag den 27. november spiller Knudsen/Bremer/Ewert på Dansk Centralbibliotek i...
30/10/2025

TRIOEN BUSHBABIES PÅ SCENEN I FLENSBORG
Torsdag den 27. november spiller Knudsen/Bremer/Ewert på Dansk Centralbibliotek i Flensborg
Denne nye trio blander elementer fra afrobeat, cumbia og highlife med melodier, der trækker tråde til musikernes nordiske baggrund, hvor reminiscenser af folkeviser, hymner og ballader kan høres. Med lethed og alvor skaber de rytmer og lyd, der både er jordbunden og afklaret, men også energisk og dansebar.
Musikken er skrevet af Niclas Knudsen på en rejse til Zanzibar, hvor mødet med varmen, naturen og ikke mindst menneskene, inspirerede ham til at skrive ny musik, der formidler den skønhed, åbenhed og det nærvær, han oplevede. Niclas er kendt for i flere årtier at have søgt efter nye måder at spille improviseret musik på i bands som fx Ibrahim Electric og Kalaha og arbejder i denne trio med et mere meditativt og roligt udtryk.
Jonathan Bremer har med duoen Bremer/McCoy fornyet den nordiske jazz og tilfører denne trio sit klare og stærke basspil.
Felix Ewert er kendt fra Tabloid og Alex Vargas og sørger med sit trommespil for, at musikken hele tiden er spændstig og levende.

Bushbabies - Knudsen/Bremer/Ewert
Torsdag 27.11.25 - 20:00
Dansk Centralbibliotek, Flensborg

Arrangør: Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) og Sydslesvigsk Forening (SSF)

Billetter:www.tixforgigs.com/de-DE/Event/60741/knudsen-bremer-ewert-bushbabies-bla-sal-dcbib-flensborg-flensburg
www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.

FULDT HUS TIL DUETDUELDuetDuel- kun et hold vinder på Flensborghus. Torsdag den 30. oktober kl. 19:30  udfordrer to cell...
29/10/2025

FULDT HUS TIL DUETDUEL
DuetDuel- kun et hold vinder på Flensborghus. Torsdag den 30. oktober kl. 19:30 udfordrer to cello & klaver duoer hinanden i seks musikalske runder i Flensborg. Og det gør de for fuldt hus, idet koncerten er udsolgt. Men der er på SSF Billetten aktiveret en venteliste, som interesserede kan skrive sig på. Det bliver spændende at se hvem juryen og publikum peger på til sidst. De to duetter består af unge musiktalenter med tilknytning til det dansk-tyske grænseland.

Hold 1: Fiona Hagner & Markus Koropp.
Hold 2: Max Wichmann & Paul Eberhardt.

EN MUSIKALSK FORTÆLLING OM N.F.S. GRUNDTVIG MED THURE LINDHARDT Torsdag 20. november er der foredrag, fortælling og skue...
21/10/2025

EN MUSIKALSK FORTÆLLING OM N.F.S. GRUNDTVIG MED THURE LINDHARDT
Torsdag 20. november er der foredrag, fortælling og skuespil på Harreslev-Kobbermølle Danske Skole
“Jeg saa engang et billede af det evige” er en musikalsk fortælling, skabt af skuespiller og instruktør Thure Lindhardt, som hyldest til en af Danmarks største begavelser N.F.S. Grundtvig.
Det er svært at komme udenom Grundtvig. Hans liv, tanker og virke har påvirket og inspireret og gør det stadig i dag, fra skoler og højskoler, folkekirke og foreningsliv til mange af politikere rundt om i landet. Hans salmer og sangtekster er blevet en del af den kulturelle DNA, man synger dem til alle livets begivenheder, dåb, bryllupper og begravelser, sommer, efterår, jul og påske. Uanset om man tror på Gud, mennesker eller midt imellem så passer hans sange .
Thure Lindhardt fører publikum på en rejse gennem Grundtvigs univers. I en blanding af foredrag, fortælling og skuespil væver Thure Lindhardt Grundtvigs ord sammen med musikalske indslag, fortæller om manden, tiden han levede i, tolker og spiller ham.

En musikalsk fortælling med Thure Lindhardt
Torsdag 20 11. 25 -19:30
Harreslev-Kobbermølle Danske Skole, Harreslev

Arrangør: Samarbejde mellem SSF Harreslev, Harreslev danske menighed, DCBIB, Dannebrogs Samfundet, Harreslev Kvindeforening, Humanitært Udvalg og SSF Flensborg Amt

HUSK AT VI NEDLÆGGER SSF KULTURSIDE I SLUTNINGEN AF NOVEMBER. MEN- KULTUREN ER DER STADIG! FØLG I STEDET VORES HOVEDSIDE
Sydslesvigsk Forening for at holde dig opdateret på alle SSFs arrangementer.

GRATIS FAMILIEKONCERT PÅ DANSK CENTRALBIBLIOTEK I FLENSBORGLørdag den 22. november spiller den internationale trio Bon N...
21/10/2025

GRATIS FAMILIEKONCERT PÅ DANSK CENTRALBIBLIOTEK I FLENSBORG
Lørdag den 22. november spiller den internationale trio Bon Noir i Flensborg- og der er gratis entré.
Så det er med at spænde vingerne på mormor og lillebror og flyve med Trækfuglene afsted på den lange rejse til Afrika.
Den internationale trio Bon Noir sprudler af kærlighed til musikken og spiller den både kraftfuld og meditativ, lyrisk og groovy med masser af plads til øjeblikkets magi.
De tre musikere kommer fra henholdsvis Burkina Faso, Ghana og Danmark og henter inspiration i traditionel musik fra Vestafrika, Norden og USA. Man oplever usædvanlige instrumenter, bliver klogere på verdens musik, og bliver revet med, når Bon Noir spreder vingerne og sætter kurs mod Afrikas kyst.

Der er gratis entré. Bestil billetten her: [email protected]

Familiekoncert med
Bon Noir
Lørdag 22.11.25 - 11:00
Dansk Centralbibliotek, Flensborg

Arrangører:
Sydslesvigsk Forening (SSF), Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) & Dansk Skoleforening for Sydslesvig

HUSK AT VI NEDLÆGGER SSF KULTURSIDE I SLUTNINGEN AF NOVEMBER. MEN- KULTUREN ER DER STADIG! FØLG I STEDET VORES HOVEDSIDE
Sydslesvigsk Forening for at holde dig opdateret på alle SSFs arrangementer.

Adresse

Flensburg
24939

Öffnungszeiten

Montag 08:00 - 16:30
Dienstag 08:00 - 16:30
Mittwoch 08:00 - 16:30
Donnerstag 08:00 - 16:30
Freitag 08:00 - 13:00

Telefon

+49461144080

Benachrichtigungen

Lassen Sie sich von uns eine E-Mail senden und seien Sie der erste der Neuigkeiten und Aktionen von SSF kultur erfährt. Ihre E-Mail-Adresse wird nicht für andere Zwecke verwendet und Sie können sich jederzeit abmelden.

Service Kontaktieren

Nachricht an SSF kultur senden:

Teilen

Kategorie