Brechts Hus Svendborg

Brechts Hus Svendborg Den tyske dramatiker, Bertolt Brecht, boede i huset Skovsbostrand 8 fra 1933-1939 og skrev i denne periode en række af sine mest kendte værker.

Huset udlejes til personer, der har brug for ro til kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde.

Forfatteren Erling Jepsen i Brechts hus:Jeg var så uforskammet heldig at få lov at bo i Brechts Hus Svendborg i hele maj...
31/05/2026

Forfatteren Erling Jepsen i Brechts hus:
Jeg var så uforskammet heldig at få lov at bo i Brechts Hus Svendborg i hele maj måned, den varmeste maj i mange år. Huset er rummeligt, så man kan invitere overnattende gæster. Jeg var dog det meste af tiden alene, sad i haven og skrev de sidste rettelser til min kommende roman, Min mor og Doktor Goebbels, som udkommer til august. Jeg gik ture i Tankefuldskoven og langs vandet, hørte på fugle og så på sejlskibe. Det er et ideelt sted at opholde sig for en forfatter, og jeg håber at komme igen. Erling Jepsen

Foreningen Brechts Hus i Svendborg har onsdag d. 20/5 2026 holdt ”stormøde”, som er foreningens generalforsamling, der f...
26/05/2026

Foreningen Brechts Hus i Svendborg har onsdag d. 20/5 2026 holdt ”stormøde”, som er foreningens generalforsamling, der finder sted hvert andet år.
Svendborg Kommune ejer huset, som fungerer som og udlejes som kunstnerrefugium. Formanden Søren Hvarregaard fremhævede i sin beretning bl.a, at huset har været udlejet faktisk uafbrudt de sidste tre år:
Udlejningen 2024 - 2026 har endnu en gang har demonstreret husets berettigelse. I alle tre år har huset været næsten fuldt belagt. I perioden har vi haft over 40 lejemål. Der har i huset boet forfattere eller kunstnere fra mange forskellige steder i verden, især Tyskland og Danmark men også Sverige, England og Schweiz har været hjemlande for beboere i perioden. Det er meget tilfredsstillende, at vi har kunnet konstatere den store interesse for huset. Det er også meget tilfredsstillende, at de mange beboere har fremhævet huset og Sydfyn som en stor inspirationskilde i deres kunstneriske arbejde, og at det har ført med sig, at de i deres hjemlande har været aktive ambassadører for både Brechts Hus, Sydfyn og Svendborg by; det ses f. eks i forord til bøger, der er kommet ud af opholdet. På denne måde er Svendborg og Sydfyn gennem huset blevet eksponeret i Danmark og udlandet.
I beretningen fremhævede formanden også husets rolle i det lokale kulturliv:

Kendetegnende for de to år har været, at huset også har spillet en synlig rolle i det lokale kulturliv, hvor huset har bidraget til kulturlivet i byen og på Sydfyn.
Her vil jeg gerne nævne et meget vellykket og meget velbesøgt offentligt arrangement i august 2024, hvor bestyrelsen i samarbejde med forfatteren Jens Christian Grøndahl arrangerede en præsentation af Grøndahls roman ”Noget tabt i mørket”, som skulle udkomme september 2024. Under arrangementet, som foregik i haven til Brechts Hus, læste forfatteren uddrag og fortalte om bogen og sit forfatterskab. Arbejdet på bogen begyndte under Grøndahls ophold i Brechthuset i 2023, og dele af historien udspiller sig på Skarø.
Som eksempler på husets synlige rolle i det lokale kulturliv nævnte formanden også tre arrangementer med offentlig adgang. Et samarbejde med BaggårdTeatret om et BTours arrangement i haven, et samarbejde med foreningen MaMu om et mad- og musikarrangement i husets have. Begge arrangementer var totalt udsolgte. Endelig omtalte formanden Brechts Hus’ involvering i Horisont Kulturdage:
I sensommeren 2025 blev Horisont Kulturdage, Svendborg Kommunes nye kulturfestival afholdt, hvor byens kulturinstitutioner bidrog på forskellig vis, Brechts Hus bidrog med arrangementet ”Den tyske koloni omkring Bertolt Brecht i Svendborg årene 1933 – 39.” Arrangementet omhandlede Bertolt Brechts tid i Danmark 1933 – 39. Fokus i arrangementet var kolonien omkring Brecht med de mange internationale kulturpersonligheder, som samledes i og omkring huset på Skovsbostrand, ligesom Brechts og hans families relation til danskerne tematiseres.
Også dette arrangement var helt udsolgt.
På stormødet var der traditionen tro også valg af bestyrelse og suppleanter. Mette Brusgaard ønskede efter 10 års engageret arbejde i bestyrelsen at udtræde. Efter valget kom bestyrelsen for Brechts Hus til at se således ud: Bestyrelsen er nu: Søren Hvarregaard, Jakob Engmann, Lars Hansen, Helle Wisbech, Peter Michaelsen, Lars Kirkegaard og Jens Nagel.
Nærmere oplysninger hos formand Søren Hvarregaard, 21421577

Forlagsredaktør Lone Fredensborg har arbejdet i Brechthuset i april. Hun skriver om sit ophold: Jeg boede i Brechts hus ...
01/05/2026

Forlagsredaktør Lone Fredensborg har arbejdet i Brechthuset i april. Hun skriver om sit ophold:

Jeg boede i Brechts hus fra slutningen af marts til slutningen af april - lige der, hvor foråret begyndte at bryde frem. I de smukke fredfyldte rammer redigerede jeg en bog om Rigsfællesskabets mundtlige traditioner og en bog om N.F.S. Grundtvig. Bøgerne er til undervisning i Dansk i gymnasiet og i serien indgår også bøger om Karin Michaëlis og Tom Kristensen. Jeg var derfor en tur på Thurø og se, hvor de to forfattere har boet. Jeg var også til en flot koncert i Svendborg med de grønlandske sangere Rasmus Lyberth og Julie Berthelsen. Jeg var desuden heldig, at Jørgen Lehrmann Madsen holdt et foredrag om Bertolt Brecht i huset, mens jeg var der. Det var et utrolig godt foredrag og en stor oplevelse.
Tak for en godt og et meget udbytterigt ophold.
Venlig hilsen Lone Fredensborg

10/04/2026

STORMØDE
I FORENINGEN BRECHTS HUS
Der indkaldes hermed til stormøde i Foreningen Brechts Hus
Onsdag d. 20. maj, 2026, kl. 16.00.
Mødet afholdes i atelieret v. Brechts Hus, Skovsbostrand 8.
Adgang til stormødet har repræsentanter for institutioner, organisationer og enkeltpersoner, hvis
virksomhed falder inden for videnskabeligt arbejde, litteratur, forfattervirksomhed, musik, teater og
bildende kunst.
Dagsorden i henhold til foreningens vedtægter:
1. Beretning om foreningens virksomhed
2. Aflæggelse af regnskab
3. Valg af bestyrelse og suppleanter.
4. Evt.
Foreningens vedtægter kan rekvireres hos formanden,
Søren Hvarregaard, [email protected] eller tlf. 21421577
På bestyrelsens vegne
10.04.2026/Søren Hvarregaard

Wolfgang Bock fortæller om sit ophold i Brechts hus:Eine kurze Angabe über meinen diesjährigen Aufenthalt vom 13.-27. Mä...
03/04/2026

Wolfgang Bock fortæller om sit ophold i Brechts hus:
Eine kurze Angabe über meinen diesjährigen Aufenthalt vom 13.-27. März 2026 im Brechthaus in Svendborg
Mein Name ist Wolfgang Bock, ich bin ein pensionierter Kulturwissenschaftler. Zuletzt habe ich 12 Jahre an der Universität von Rio de Janeiro, Brasilien, vergleichende Litera-turwissenschaft gelehrt. Zurzeit unterrichte ich als Lehrbeauftragter und Privatdozent am Institut für Philosophie der Universität Bremen in Deutschland. In den Semesterferi-en konnte ich in der zweiten Märzhälfte erfreulicherweise für 14 Tage in das Strohdach-haus von Brecht einziehen. Ich genieße die friedliche Atmosphäre und den Umgang mit den freundlichen Menschen vom Komitee, dass sich um das Brechthaus kümmert, sehr. Aufmerksam wurde ich vor Jahren auf das Haus durch die Recherche einer brasi-lianischen Studentin, die sich mit Brechts Skizzenbüchern beschäftigt hatte. Inzwi-schen konnte ich das Haus und die Umgebung in mehreren Aufenthalten kennen und lieben lernen.
In dieser Märzzeit konnte ich mich hauptsächlich mit meinem Manuskript zu ei-nem Buch über Friedrich Nietzsche beschäftigen. Ich habe in den Jahren 2000–2008 an der Universität von Weimar unterrichtet. In der kleinen thüringischen Stadt gibt es auch das Archiv des deutschen Philosophen Friedrich Nietzsche. Zur Zeit der DDR war Nietz-sche dort nicht gut gelitten, die offizielle Lesart seiner Texte ging dahin, dass er Hi**er den Weg zum Faschismus geebnet hätte. Der marxistische Philosoph George Lukács ordnet ihn in seinem Buch die Zerstörung der Vernunft dem „Aschermittwoch des para-sitären Subjektivismus“ zu und verfasste einen weiteren Text mit dem Titel Von Nietz-sche zu Hi**er. Dieses Nietzschebild hat etwas mit der Verschlimmbesserung von Nietzsches Werken zu tun, die seine rassistisch gestimmte Schwester Elisabeth Förs-ter-Nietzsche vorgenommen hatte. Sie hatte sich um den die letzten zehn Lebensjahre in geistiger Umnachtung gefallenen Bruder gekümmert und seine Werke herausgege-ben. Darunter hatte sie als sein Hauptwerk Texte identifiziert, die unter dem Titel Der Wille zur Macht bis heute kursieren. Wegen dieses Einflusses der Schwester, die sich nicht scheute, die Texte ihres Bruders auf eigene Faust zusammenzustellen, bedurfte es in den 1960er Jahren der italienischen Philosophen Giorgio Colli und Mazzino Monti-nari, die eine italienische Übersetzung herstellen wollten. Dafür griffen sie auf die Ma-nuskripte zu, die sich im Nietzsche Archiv in Weimar befinden.
Nietzsche erlitt am 3. Januar 1889 einen geistigen Zusammenbruch, von dem er sich nicht wieder erholte. Zuvor hatte er Pläne geschmiedet, wie er seine verschiedenen neuen und alten Aphorismen und Schriften zusammenstellen wollte. Zwischen dem 26. August und dem 3. September 1888 hatte er den Plan für ein Buch mit dem Titel Der Wille zur Macht gemacht, danach aber eine andere Aufteilung vorgenommen. Diesen Plan hatte die Schwester wieder aufgenom-men und zu ihrem eigenen Projekt gemacht. Ihr Bruder erscheint darin als Anti-semit und Anhänger der konservativen Gegenrevolution ganz so, wie Georg Lukács oder Wolfgang Harich ihn in der DDR-Zeit auslegen. Die Italiener fanden nun im Archiv mindestens einen widersprüchlichen Nietzsche, der sich gegen Antisemiten und völkisches Deutschtum und für die Freiheit des Geistes aus-spricht. Ihre Kritischen Studienausgabe (http://www.nietzschesource.org/), die 1964 in Frankreich Italien und dann 1967 auch auf Deutsch erschien, wurde maßgebend für die Nietzsche Rezeption. Darin wurde das Buchprojekt der Schwester aufgelöst in verschiedene sogenannte Nachgelassene Fragmente, die ungeordnet nebeneinanderstehen.
Seit einiger Zeit beschäftigen sich Forscher am Kolleg Friedrich Nietz-sche, das zur Stiftung Weimarer Klassik gehört, wieder mit dem Willen zur Macht. Sie treibt die Frage um, wie viel von Elisabeths Buch dennoch von ihrem Bruder stammt? Dazu gab es im Frühjahr 2022 eine Tagung im benachbarten Je-na, auf der ich meine eigenen Forschungen zu diesem Thema vorstellen konnte. Aus dem einstündigen Vortrag habe ich jetzt ein Buch von etwa 150 Seiten ent-wickelt. Ich vertrete darin die These, dass Friedrich Nietzsche in seiner Zeit nach der Ablösung von dem völkischen und antisemitischen Komponisten Richard Wagner der französischen Kultur zuwendet. In Nietzsches Frühphase, in die auch das berühmte Buch Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Musik von 1872 fällt, finden sich vernichtende Urteile über die italienische und französi-sche Kultur. Danach aber ringt Nietzsche sich nun umgekehrt zu abwertenden Urteilen über die deutschen und ihren Antisemitismus durch und lobt auf der an-deren Seite die französische Kultur und ihre Errungenschaften. Das fällt insbe-sondere in der Zeit ins Auge, als die Deutschen im Krieg 1870/71 die Franzosen vernichtend schlagen, das deutsche Kaiserreich ausrufen und sich auch eine kulturelle Überlegenheit anmaßen. Nietzsche, der ab 1869–1879 eine Professur in Basel bekleidet, die er wegen einer Kriegsverletzung zehn Jahre später wieder aufgeben muss, lebt nun in der Schweiz, aber ganz in der Nähe Frankreichs. Kurz, die neue Nietzsche Ausgabe entdeckt den deutschen Philosophen als Liebhaber der neulateinischen Kultur.
Auf der Strecke bleibt aber nun Nietzsches profunde Ambivalenz. Denn die imperialistische Seite besitzt er in gewisser Weise immer noch. So wie die völkische Lesart Nietzsches aufgeklärter Seite ausblendet, so tut das die neue frankophile Lesart mit der vorherigen imperialistischen. Vornehmlich von den französischen Philosophen Gilles Deleuze und Michel Foucault wird Nietzsche gleichsam zu einem Franzosen gemacht und in die französische Nationalkultur eingegliedert.
Diese neue Orientierung wird Nietzsche aber ebenfalls nicht gerecht. Der ansonsten so pointiert formulieren die Nietzsche wird nun zum Spielball der Fan-tasien seiner Interpreten. Er verfällt damit einem Nietzsche-Imaginär: Jeder kann nun über ihn anscheinend sagen, was er will, und findet entsprechende Beleg-stellen. Auf verschiedenen Kongressen in Lateinamerika und Europa musste ich die Erfahrung machen, dass diese neue Lesart eines „anderen Nietzsches“ we-sentliche Teile seines Werkes ausblendet. Das lässt sich anhand der Editions-geschichte des Willens zur Macht und Nietzsches Verhältnis zu Frankreich ge-nau nachvollziehen. In meinem Buch mit dem Arbeitstitel: Das Nietzsche-Imaginär. Nietzsches Wille zur Macht als Spielball zwischen Deutschland und Frankreich. Plädoyer für eine andere Romanistik versuche ich differenzierter zu argumentieren. Ich stütze mich dabei auf eine kritische Wissenschaft von der Romanistik, die das Verhältnis zwischen Deutschland und Frankreich nicht be-schönigend zu betrachten versucht. Um das zu zeigen, untersuche ich die Pro-tagonisten der Nietzsche Rezeption in Deutschland, Frankreich und in Italien exemplarisch. Zu den Lesern Friedrich Nietzsche zählte neben Günther Anders auch der Philosoph Walter Benjamin, der mehrere Monate Besuch bei Bertolt Brecht in Svendborg wohnte. Mit Benjamin habe ich mich schon in früheren Bü-chern beschäftigt. Das Manuskript zu meinem neuen Nietzsche Buch konnte ich nun im Brechthaus fertigstellen. Ich hoffe auf ein schnelles Erscheinen des Buches in diesem Jahr.

Historikeren René Karpantschof boede i Brechts hus i starten af marts. Den 3. marts var Brechts stue fuldbesat, for da f...
10/03/2026

Historikeren René Karpantschof boede i Brechts hus i starten af marts. Den 3. marts var Brechts stue fuldbesat, for da fortalte René om sin bog "De ekstreme danskere" til et yderst interesseret og spørgelystent publikum. Bogen er meget anbefalelsesværdig og giver læseren et nuanceret og detaljerigt billede af brydningstiden mellem de to verdenskrige.

Vi har haft endnu et ungt filmtalent boende i huset i februar. Nitesh Anjaan skriver om sit ophold:  Tusind tak for et i...
03/03/2026

Vi har haft endnu et ungt filmtalent boende i huset i februar. Nitesh Anjaan skriver om sit ophold:
Tusind tak for et inspireret skriveophold med ro til at arbejde på manuskriptet til min næste film - og lade op til premieren på min debutspillefilm LUCKY, der kommer i biograferne d. 26/3.
Filmen kan bl.a. ses i Helios biograf i Faaborg, og jeg kommer forbi og fortæller mere om filmen efter visningen d. 31/3 - håber vi ses!
Se trailer og visninger her: https://www.heliosbio.dk/movie_details/9295_date=2026-03-26

FilmFyn tilbyder hvert år i februar et arbejdsophold i Brechts hus til forskellige filmfolk, instruktører og manuskriptf...
15/02/2026

FilmFyn tilbyder hvert år i februar et arbejdsophold i Brechts hus til forskellige filmfolk, instruktører og manuskriptforfattere. I første halvdel af februar har vi haft besøg af Annika Berg, som skriver følgende om sig selv og det projekt, hun arbejder med i øjeblikket:

Annika Berg er en dansk filminstruktør (f. 1987), uddannet fra Den Danske Filmskole. Hun vandt en Robert for sin afgangsfilm Sia og fik international opmærksomhed med spillefilmsdebuten Team Hurricane (2017), der bl.a. blev hædret ved Venice International Film Critics’ Week.
Nu er hun i gang med sin DOGME 25-film Hundehovede (med undertitlen God Is Love – Backwards It’s Dog). Projektet blev officielt sat i gang 26. januar 2026 hos Zentropa. Filmen er en del af det nye DOGME 25, og hun har derfor kun ét år til at skrive, optage og klippe filmen. Hun beskriver selv filmen som “radikalt feminin, soft, fluffy og følsom” – og som en hyldest til menneskets bedste ven: hunden. Verdenspremiere forventes i foråret 2027.
DOGME 25 blev dannet i foråret 2025 af fem filmsFkabere (bl.a. Annika Berg) med ambitionen om at forsvare den originale spillefilm og skabe rum for mere kompromisløs filmfortælling gennem et nyt kyskhedsløfte med 10 dogmer.

06/02/2026
BaggårdTeatret har igen i år tilbudt et residency til en ung dramatiker. I år var det Helene Ridderberg, der fik lov til...
29/01/2026

BaggårdTeatret har igen i år tilbudt et residency til en ung dramatiker. I år var det Helene Ridderberg, der fik lov til at bo og arbejde i Brechts hus i januar. Helene skriver om sit ophold:

Jeg er nyuddannet koreograf og scenekunster fra School for New Dance Development (SNDO) ved Amsterdam University of the Arts. I Brechts Hus har jeg arbejdet på koncept- og manuskriptudvikling på et musikdramatisk værk, der omhandler sorg som et personligt og politisk anliggende. Jeg er især interesseret at flette mange stemmer sammen, herunder stemmer uden ord, både for at bryde med 'den ene store fortælling' og for aktivt at arbejde med sproget, som undertiden falder fra hinanden under sorg.

Adresse

Skovsbostrand 8
Svendborg
5700

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Brechts Hus Svendborg sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Brechts Hus Svendborg:

Del