03/09/2026
TimeWinder Huset får støtte til renovering.
Vi er glade for at kunne dele en god nyhed: Projekt So-stald Renovation har modtaget støtte fra LAG samt fra Gearingsmidler, en pulje under Halsnæs Kommune. Støtten fra LAG er en del af EU's og statens fælles indsats for udvikling af de danske landdistrikter.
Projektet handler om renovering af den bygning, vi i TimeWinder kalder TimeWinder Huset, smukt beliggende på Grønnessegaard Gods i Hundested. Huset fungerer som TimeWinders klubhus og er et vigtigt samlingspunkt for vores fællesskab.
Den tildelte støtte går til fase 1 af i alt 4 faser: renovering af taget og etablering af klimaskærm i form af isolering af bygningens vægge. Dermed tager vi et vigtigt skridt mod at sikre huset for fremtiden.
Vi vil gerne rette en stor tak til både LAG og Halsnæs Kommune for opbakningen til projektet.
Med venlig hilsen
Lene Pels, Projektleder.