Gallo Show

Gallo Show Gallo Show inviterer til en ny omgang latter blandet med alvor, hvor vi for en aften vil tage fat i Det er vigtigt at kigge mere på mennesket, end på diagnosen.

For tredje år i træk, vil Gallo være vært til et forrygende show den 15. april 2016 i Musikhuset Aarhus, hvor aftenens program vil tage fat om det at leve med en psykisk lidelse, og ikke mindst fordommene omkring det. Hvert år bliver mange mennesker i Danmark berørt af en psykisk lidelse, både som patient og pårørende. Derfor ser vi det som vigtigt, at der bliver sat fokus på området. Ifølge Psyki

atri udvalgs rapport 2013 , viser det sig at: ”Psykiske lidelser berører mange danskere hver eneste dag; enten fordi man har en psykisk lidelse eller fordi man er pårørende. Psykiske lidelser udgør i dag årsagen til en betydelig del af det samlede sygefravær”. Det er svært at komme med et præcis tal på, hvor mange der er berørt af en psykisk lidelse, men et skøn ifølge rapporten, er at:”

• 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et givet tidspunkt at have en psykisk lidelse af varierende sværhedsgrad.

• 10 pct. af befolkningen er i større eller mindre grad præget af psykisk sårbarhed / mistrivsel.

• Godt 2 pct. af befolkningen oplever at have haft en langvarig psykisk lidelse.

• Ca. 30 pct. af denne gruppe opfatter sygdommen som meget hæmmende

Vi hos Gallo Show mener, at åbenhed er vejen frem for at komme alle de tabuer til livs, som ofte er forbundet med psykiske lidelser. Jo mere vi taler om at leve med en psykisk lidelse, jo mindre fordomme håber vi der vil være omkring det. I den nævnte rapport fra regeringen, nævnes det at:” Tvivl, uvidenhed, fornægtelse og fordomme hos de pårørende kan ligeledes medvirke til stigmatiseringen. Ligesom de pårørende selv stigmatiseres og også kan opleve det skamfuldt at have et menneske med en psykisk lidelse i familien” Der skal en større indsats til at komme tabuerne omkring psykiske lidelser til livs og dermed opbygge en åbenhed omkring det. Dette er regeringen også opmærksomme på, og nævner i rapporten at:”

”Overordnet set bør indsatsen bygge på åbenhed, herunder inddragelse, dialog og samarbejde, både med den enkelte og med dennes familie og øvrige netværk”

Formålet med Gallo Show, er at være med til at sætte fokus på at psykiatrien ikke skal gemmes væk, men i stedet vil vi gennem viden, humor og musik være med til give dig en sjov og lærerig aften. Om Gallo Show 2016
- med Peter Lund Madsen, Søs Egelind og Per Vers. I Musikhusets festlige rammer kan du komme et skridt nærmere dem, der står udenfor det normale, når Gallo Huset fyrer sit tredje Gallo Show af - arrangeret af husets medarbejdere og frivillige. Per Vers, Søs Egelind og Peter Lund Madsen vil sammen med dig skabe åbenhed omkring menneskers forskellighed og vise at vi kan rumme den. Gallo Show har til formål at komme tavshed, tvivl og tabu omkring psykiske lidelser til livs. Det er et skridt på vejen at tale åbent og ærligt om det - og derfor har vi til Gallo Showet også inviteret en bred vifte af kendte personligheder. Peter Lund Madsen tager fat i den faglige vinkel og leder os gennem aftenen, sammen med humoristiske Søs Egelind, der på en sjov måde vil give os tips til, hvordan humor kan bruges i kriser, samtidig kan vi også vi lade os imponerer af freestyle rapper Per Vers improvsation om psykisk sårbarhed. Det bliver en sjov og lærerig aften, i selskab med andre, der har det fælles mål: At psykisk sårbarhed og sygdom skal ikke ties ihjel men snakkes om åbent og gerne på en positiv, underfundig og kærlig måde! Denne aften uddeler vi også Gallo Prisen på 5.000 kr. som går til en person, der står frem med sin psykiske sårbarhed, til inspiration for andre. Vinderen af prisen skal have bidraget til at fjerne tavshed, tvivl og tabu om psykisk sygdom. Gallo Pris vinderen bliver indstillet af den danske befolkning, som nominerer en, som de synes skal anerkendes for deres indsats for oplysning og afstigmatisering af psykiske lidelser. Det, eneste du skal gøre, er at sende indstillingen til [email protected]. Indstillingen skal indeholde:

1: FULDE NAVN (Gerne med kontaktoplysninger på indstillede)

2: LIDT OM PERSONEN

3: BEGRUNDELSE: (Hvorfor nomineres personen til prisen?)

4: DINE KONTAKTOPLYSNINGER: Navn, adresse, telefon nummer og e­mail

Gallo Prisen gives til en person, der står frem med sin psykiske sårbarhed, til inspiration for andre. Gallo Prisen bliver overrakt den 15. april 2016 til Gallo Show, som afholdes i Musikhuset, Aarhus, kl.19.00 – 22.00. Gallo Huset er en socialøkonomisk virksomhed og informationscafé lokalt forankret i Aarhus. Gallo Huset arbejder for at fremme åbenhed og viden om psykiatri. Vi mener, at samfundet har brug for en ændret holdning til psykiatribrugere, og at mange psykiatribrugere har brug for en ændret holdning til, hvad de kan gøre for samfundet. Gallo Huset vil være med til at nedbryde fordomme omkring psykisk sygdom. Billetter kan købes via Musikhuset Aarhus og Billetlugen.dk http://musikhusetaarhus.dk/arrangementer/gallo-show-2016/


Vi glæder os til at se dig til Gallo Show 2016.

Adresse

Thomas Jensens Alle
Aarhus
8000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Gallo Show sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Gallo Show:

Del