04/02/2025
Velkommen til mit farverige univers af håndlavet tekstilkunst🌈⚫️🟠🟡🟢🟣🔴🔵🌈
Mine designs er stærkt inspireret af det afrikanske kontinent, hvor jeg tilbragte syv måneder omgivet af varme farver, organiske og kantede former, kontraster og kultur. Oplevelserne herfra har sat sig fast i min hukommelse og præger mine kreative processer hver dag.
Jeg arbejder med tufting og bruger udelukkende Danellanålen til at skabe unikke, tekstile værker. Hvert stykke er en leg med farver, former og følelser – en fusion af oplevelser og kunstnerisk frihed.
Alle værker er håndlavede, slidstærke og skabt til at holde i mange år. De varierer i størrelse, materialer og udtryk, og jeg elsker at eksperimentere med nye ideer.
Hvis du er nysgerrig på mit arbejde, så følg med her for et indblik i min kreative proces og de seneste værker!